Klage over manglende diagnostik af slidgigt i hoften forud for kiropraktisk behandling og mangelfuld journalføring
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende diagnostik af slidgigt i hoften forud for kiropraktisk behandling og mangelfuld journalføring
Nævnet fandt, at kiropraktoreren ikke havde været tilstrækkelig omhyggelig ved optagelsen af kvindens sygehistorie og lagde vægt på, at kiropraktoreren ikke havde undersøgt om smerterne kunne stamme fra højre hofteled.
Nævnet fandt endvidere, at journalføringen var mangelfuld.
Endelig fandt nævnet, at den røntgenundersøgelse som kiropraktoren foretog den 20. december 1999 var ufuldstændig og af dårlig kvalitet.
En 47-årig kvinde begyndte den 20. december 1999 behandling hos en kiropraktor på grund af vedvarende smerter i lænden og højre ben. Kvinden fik i alt 15 behandlinger på 24 dage med manipulation og ultralyd. Den 19. januar 2000 blev kvinden undersøgt af en speciallæge, som fandt tegn på slidgigt i højre hofteled og henviste til sygehus med henblik på indsættelse af et kunstigt hofteled.