Legislator Case Law & Legislation
W20000963425 DK

Klage over, at to helproteser til overkæben revnede

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 9634 Valid

Klage over, at to helproteser til overkæben revnede

Patientklagenævnet fandt, at den kliniske tandtekniker havde overtrådt tandteknikerloven i forbindelse med behandlingen af patienten.

Nævnet lagde vægt på, at de to helproteser ifølge journalmaterialet revnede i ganen i alt otte gange i en periode på cirka halvandet år, efter at den første protese var indsat.

Nævnet lagde vægt på, at sammenbiddet mellem protesen og de naturlige tænder i underkæben ifølge syn og skøn var i orden, men ifølge journalmaterialet manglede patienten de store kindtænder i begge sider af underkæben, således at der kun var kontakt på 5, 4 - 4, 5.

Nævnet lagde også vægt på, at det ikke fremgik af journalmaterialet, at patienten havde et stort tyggetryk, der kunne være en medvirkende årsag til de gentagne revner i protesen.

Nævnet lagde yderligere vægt på, at protesen ifølge syn og skøn havde tyndt udformede kanter.

Det var derfor nævnets opfattelse, at de gentagne revner i protesen var en følge af, at protesens gane ikke var udformet tilstrækkelig kraftigt til at imødegå belastningsforholdene, som den var udsat for.

På det foreliggende grundlag fandt nævnet derfor, at den kliniske tandtekniker ikke havde udvist omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af patienten.

Endelig adm. afgørelse 2000 9634 Valid

En 55-årig kvinde fik hos en klinisk tandtekniker fremstillet en ny helprotese til overkæben Da denne revnede flere gange, blev der fremstillet en ny helprotese, som også revnede flere gange.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →