Klage over undersøgelse og behandling af diskusprolaps

Klage over undersøgelse og behandling af diskusprolaps

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af den administrerende overlæge, da proceduren på rygambulatoriet var i overensstemmelse med almindelig faglig standard på området. Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere, at undersøgelsen blev foretaget af en fysioterapeut, da undersøgelsen blev foretaget udfra et standardiseret spørgeskema, og da behandlingsplanen blev lagt i samråd med en læge.

Videre fandt nævnet, at overfysioterapeutens undersøgelsen af patienten var tilstrækkelig, idet undersøgelsen var omfangsrig og relevant set i forhold til de oplyste symptomer, både som de fremgik af henvisningssedlen og af det til patienten udleverede spørgeskema. Overfysioterapeuten stillede diagnosen følger efter diskusprolaps, hvilket efter nævnets opfattelse var i overensstemmelse med sygdomsfundet. Nævnet bemærkede, at diagnosen efterfølgende blev bekræftet på en neurokirurgisk afdeling.

Nævnet kunne oplyse, at den behandling, som blev givet på rygambulatoriet var i overensstemmelse med sædvanlig praksis på området. Det er således normalt først at operere, såfremt aflastning og øvelsesbehandling har vist sig utilstrækkelig.

En 42-årig mand blev af en praktiserende læge henvist til et rygambulatorium, idet han efter et løft havde fået tiltagende ondt i venstre side af ryggen med gradvis tiltagende føleforstyrrelser i venstre ben. På rygambulatoriet blev patienten undersøgt af en overfysioterapeut, der ved undersøgelsen fandt, at der var smerter i venstre balle og på bagsiden af underbenet, samt føleforstyrrelser i venstre fod. Endvidere var der manglende følesans svarende til hudområdet ved lænden. Der var ingen lammelser, og der var normale reflekser. Ved strakt benløftningstest var der smerter i ryg ved 75 grader. Der var endvidere let muskelsvind af venstre forreste lårmuskel og dårlig balance på venstre ben. Overfysioterapeuten vurderede, at patienten formentlig havde haft en lille diskusprolaps i forbindelse med løfteskaden. Efter undersøgelsen konfererede overfysioterapeuten tilfældet med den administrerende overlæge. Herefter blev det besluttet, at patienten skulle instrueres i øvelser og indgå i et intensivt 4 ugers træningsprogram. Arbejdet på rygambulatoriet var organiseret således, at sygehistorie og undersøgelse blev fortaget af en læge, kiropraktor eller fysioterapeut på ambulatoriet. Såfremt undersøgelsen ikke blev foretaget af en læge, blev den efterfølgende behandlingsplan konfereret med en læge.