Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Moms

- ejendomsmæglervirksomhed

Reference

ML § 38, stk. 1

A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at told- og skatteregionen havde truffet afgørelse om, at der skulle ske reduktion af momsfradraget for samtlige de af A afholdte momsbelagte udgifter, idet virksomhedens omsætning omfattede både momspligtig og momsfri aktivitet.

Det fremgik af sagens oplysninger, at A (herefter virksomheden) var en ejendomsmæglervirksomhed med kontorer i 4 byer. Virksomheden var som franchisedeltager tilknyttet B, der var en del af en koncern.

Det fremgik videre, at virksomheden ud over den momspligtige ejendomsmæglervirksomhed havde haft momsfrie indtægter i form af salær ved pantebrevsformidling og honorar ved låneoptagelse gennem realkreditinstitut. Forholdet mellem den momspligtige omsætning og den momsfrie omsætning var af virksomhedens revisor oplyst til at være følgende

(i t.kr)

1994

1995

1996

1997

Momspligtig omsætning

10.481

12.798

16.356

18.954

Momsfri omsætning

816

802

1.076

1.320

I alt

11.297

13.601

17.433

20.274

Andel (momsfri)

7 %

5 %

6 %

6 %

Købsmoms

Total

1.339

1.663

2.149

2.644

Heraf lokaleomkostninger

655

758

975

1.129

Øvrige omkostninger

684

905

1.174

1.515

Told- og skatteregionen havde truffet afgørelse om, at der skulle ske reduktion af momsfradraget for alle virksomhedens momsbelagte udgifter, jf. momslovens § 38, stk. 1, idet virksomhedens omsætning omfattede både momspligtig og momsfri aktivitet. Regionen havde herved bl.a. anført, at de omkostninger, der afholdtes for at opnå et salg, også anvendtes for at opnå momsfrie salærydelser. Regionen havde dertil anført, at annonceudgifterne havde relation til alle virksomhedens indtægter, idet det herved var forudsat at de momsfrie provisioner indtjentes i forbindelse med ejendomssalg.

Virksomhedens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der skulle godkendes fuldt momsfradrag for udgifter til annoncer og rapporter, der direkte kunne henføres til virksomhedens momspligtige omsætning.

Repræsentanten havde til støtte for påstanden anført, at momslovens §§ 37 og 38 fastslog, at der ved de enkelte indkøb af varer og ydelser, skulle foretages en vurdering af, til hvilket formål indkøbet blev anvendt. Den omstændighed, at en virksomhed havde både momsfrie og momspligtige indtægter betød således ikke, at samtlige indkøb automatisk skulle anses for fælleskøb til både momsfri og momspligtig anvendelse. Der skulle således anerkendes fuld fradragsret, hvis indkøbet direkte kunne relateres til den momspligtige omsætning eller aktivitet.

Repræsentanten havde bestridt, at annoncer vedrørende hussalg og rapporter (tilstandsrapporter) skulle anses for fællesomkostninger. Annoncer og rapporter måtte derimod utvivlsomt kunne henføres til den momspligtige omsætning. Han havde henvist til, at både annoncer og rapporter blev viderefaktureret til kunderne med opkrævning af fuld moms enten ved direkte viderefakturering eller som en del af det momspligtige salær, og at udgifterne derfor kunne knyttes direkte op på den momspligtige omsætning, hvorimod annoncerne og rapporterne på ingen måde havde relation til de momsfrie provisionsindtægter, der modtoges fra realkreditinstitutterne.

Repræsentanten havde anført, at klageren havde en biaktivitet i form af provisioner fra formidling af lån, og at dette skulle betragtes son en isoleret aktivitet. Kun i det omfang, at annoncerne måtte være fællesannoncer, der indeholdt oplysning om, at den konkrete ejendomsmægter også bistod med formidling af lån, kunne udgiften til annoncen anses for en fællesomkostning, eller hvis klageren annoncerede efter realkreditinstitutter, der ønskede deres lån formidlet gennem klageren.

Repræsentanten havde henvist til en avisannonce fra klageren, og havde dertil anført, at oplysningen nederst i annoncen om, at B var sammen med koncernen, på ingen måde kunne betragtes som en annonce omkring formidling af lån, idet oplysningen alene var en lovbestemt forbrugeroplysning. Koncernens produkter var i øvrigt på ingen måde nævnt, og der var derfor ingen reklamemæssig værdi.

Repræsentanten var enig med regionen i, at en andel af administrationsomkostningerne skulle anses som fællesomkostninger med deraf følgende beskæring af momsfradraget som følge af, at klageren havde momsfrie indtægter. Repræsentanten havde anført, at dette drejede sig om f.eks. husleje, telefon, kontorhold og inventar.

Landsskatteretten udtalte

Af momslovens § 37, stk. 1, om fuld fradragsret fremgik

"Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet."

Af momslovens § 38 stk. 1, om delvis fradragsret fremgik

"For varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. (udhævning)"

Landsskatteretten fandt, at de af virksomheden afholdte udgifter til annoncer og rapporter var af en sådan karakter, at de måtte anses for udelukkende anvendt til virksomhedens momspligtige aktivitet, hvorfor der kunne godkendes fradrag for momsen heraf i henhold til momslovens § 37.

Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed, idet det blev overladt til told- og skatteregionen at foretage den talmæssige opgørelse.

En ejendomsmæglervirksomhed havde ud over momspligtige indtægter ved ejendomshandel momsfrie indtægter i form af salær ved pantebrevsformidling og honorarer vedrørende låneoptagelse. Udgifter til annoncer og tilstandsrapporter ansås for udelukkende at vedrøre den momspligtige aktivitet, og momsen vedrørende disse udgifter skulle derfor ikke fordeles forholdsmæssigt, men kunne fradrages fuldt ud.