Legislator Case Law & Legislation
W20000932325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-6-00 om pension - hvilende pension - vedvarende indtægt

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2000 9323 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse P-6-00 om pension - hvilende pension - vedvarende indtægt

KEN#LOKDOK23 2000 9323 Historic

Resume

Der var ikke grundlag for at inddrage højeste førtidspension, da pensionistens ansættelsesforhold kun havde varet i 4 måneder.

På dette tidspunkt kunne indtægten ikke anses for vedvarende at overstige det dobbelte af grundbeløbet for enlige.

Derimod skulle pensionen gøres hvilende i 3 år fra det tidspunkt, hvor ansættelsen havde varet i et år.

KEN#LOKDOK23 2000 9323 Historic

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 44, stk. 1, nr. 2 og § 59, stk. 3

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 44, stk. 1, nr. 2 og § 54, stk. 3

Sagsfremstilling

Sagen drejede sig om en mand på 33 år, der i 1985 fik tilkendt højeste førtidspension efter en trafikulykke, hvor han pådrog sig brud på rygsøjlen og blev lammet i underkroppen.

Han havde herefter været kørestolsbruger.

Han blev 1. marts 1998 ansat i et skånejob (1/3-stilling) med henblik på beskæftigelse med opsøgende journalistik.

Han var ikke uddannet journalist, men blev efter 6 måneder ansat i en stilling på almindelige vilkår som nyhedsredaktør.

Lønnen udgjorde 30.500 kr. om måneden.

Kommunen inddrog pensionen pr. 1. januar 1999.

Skånejobbet blev forlænget, således at arbejdsgiveren fortsat fik løntilskud til 31. oktober 1999.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse om inddragelse af pensionen.

I klagen til Ankestyrelsen var bl.a. anført, at pensionisten ville have haft en højere gage som redaktionschef, hvis han ikke som kørestolsbruger havde haft et handicap i forhold til jobbet.

Gagen sammenlagt med pensionen udgjorde, hvad han kunne forvente at få i gage, hvis han ikke havde været handicappet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for, hvornår der kan ske frakendelse af pension efter lovens § 44, stk. 1, nr. 2

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at inddrage førtidspensionen fra den 1. januar 1999, idet ansættelsesforholdet som nyhedsredaktør på dette tidspunkt kun havde varet i 4 måneder.

Der var således ikke allerede på dette tidspunkt grundlag for at antage, at der var tale om, at indtægten vedvarende oversteg det dobbelte af grundbeløbet for enlige, jf. lov om social pension § 44, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen fandt istedet, at pensionen fra den 1. september 1999 skulle gøres hvilende i 3 år, før der blev taget endelig stilling til retten til pension, jf. lovens § 59, stk. 3.

Pensionsudbetalingen ville således inden for dette tidspunkt kunne genoptages, såfremt pensionisten mistede tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at pensionisten først fra 1. september 1998 blev ansat som redaktionschef på almindelige vilkår med en månedsløn på 30.500 kr.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →