Legislator Case Law & Legislation
W20000928325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse C-45-00 om retsasessors kompetence - mødeleder i Børn og unge - udvalget - godkendelse af formandsbeslutning.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2000 9283 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse C-45-00 om retsasessors kompetence - mødeleder i Børn og unge - udvalget - godkendelse af formandsbeslutning.

KEN#LOKDOK23 2000 9283 Valid

Resume

Retsasessor, der deltog ved mødet i Børn og unge-udvalget som mødeleder, var kompetent, da hvervet som stedfortræder for dommeren, når der er tale om et enedommerembede, varetages af retsassesoren ved embedet.

KEN#LOKDOK23 2000 9283 Valid

Love

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 45, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 75, stk. 3

Sagsfremstilling

Formanden for Børn og unge-udvalget traf den 1. februar 2000 afgørelse om anbringelse af to børn uden for hjemmet på anonymiseret opholdssted, jf. servicelovens § 42, stk. 1, nr. 1 og § 57, stk. 3, 2. pkt., jf. § 45, stk. 1.

Den 4. februar 2000 besluttede Børn og unge-udvalget at godkende formandsbeslutningen af 1. februar 2000.

Formanden for Børn og unge-udvalget traf den 4. februar 2000 afgørelse om at afbryde samværet mellem forældremyndighedsindehaveren og børnene foreløbig for en måned, jf. servicelovens § 57, stk. 3, 2. pkt., jf. servicelovens § 45, stk. 1.

Den 10. februar 2000 besluttede Børn og unge-udvalget at godkende formandsbeslutningen af 4. februar 2000.

Den 1. marts 2000 traf Børn og unge-udvalget afgørelse om anbringelse af de to børn uden for hjemmet, jf. servicelovens § 42, stk. 1, nr. 1, for 1 år.

Der blev samtidig truffet beslutning om overvåget samvær for 6 måneder, jf. servicelovens § 57, stk. 3, 1. pkt. samt kontrol med børnenes brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation i samme periode i henhold til § 57, stk. 5, jf. § 108, stk. 2.

Forældremyndighedsindehaveren klagede over Børn og unge-udvalgets afgørelser af 4. og 10. februar 2000 samt afgørelse af 1. marts 2000.

Ved sagens behandling i Ankestyrelsen nedlagde forældremyndighedsindehaverens advokat påstand om,

at Børn og unge-udvalgets afgørelser af 4. og 10. februar var ugyldige.

Påstanden blev bl.a. nedlagt under henvisning til, at det var uhjemlet at lade retsassessoren, og ikke dommeren, deltage som medlem ved Børn og unge-udvalgsafgørelser.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at børnene skulle være anbragt uden for hjemmet, jf. servicelovens § 42, stk. 1, nr. 1 samt, at samværet mellem forældremyndighedsindehaveren og børnene skulle være overvåget, jf. servicelovens § 57, stk. 3.

Ankestyrelsen tiltrådte endvidere Børn og unge-udvalgets afgørelse om kontrol med brevveksling og telefonsamtaler, jf. servicelovens § 108, stk. 2, jf. § 57, stk. 5.

Ankestyrelsen bemærkede ved sin afgørelse, at retsassessoren, der deltog ved mødet i Børn og unge-udvalget ikke havde været inhabil, da hvervet som stedfortræder for dommeren, når der er tale om et enedommerembede, varetages af retsassessoren ved embedet.

Vestre Landsret stadfæstede den 12. september 2000 Ankestyrelsens afgørelse.

Landsretten udtalte bl.a., at retsassessoren i retskredsen har kompetence til ved dommerens forfald at udøve dennes funktioner og derfor i overensstemmelse med Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. oktober 1992 havde kunne varetage dennes hverv i Børn og unge-udvalget efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 19, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →