Legislator Case Law & Legislation
W20000022225 DK

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt en bøde på 900 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 2, er valgbar

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 222 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt en bøde på 900 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 2, er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet til en kommunalbestyrelse)

Ved brev af 20. juni 2000 har X Kommunalbestyrelse i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at viceborgmester NN ved Retten i Y er blevet idømt en bøde på 900 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 2.

Det fremgår af sagen, at retten efter bevisførelsen lagde til grund, at den pågældende den 18. oktober 1999 kl. 17.28 havde ført personbil på en motorvejsstrækning med en hastighed, der oversteg den på stedet tilladte hastighed på 110 km/t med over 20 %.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →