Legislator Case Law & Legislation
W20000021725 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af Landbrugsministeriets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning samt gødningsregnskab i jordbruget, er valgbar

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 217 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af Landbrugsministeriets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning samt gødningsregnskab i jordbruget, er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd)

Ved brev af 14. april 2000 har X Byråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN den 29. marts 2000 ved Retten Y er idømt en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af Landbrugsministeriets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning samt gødningsregnskab i jordbruget.

Det fremgår af sagen, at den pågældende er idømt bøde for overtrædelse af § 13, jf. § 2, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 624 af 15. juli 1997 om jordbrugets anvendelse af gødning samt gødningsregnskab i jordbruget ved i planperioden 1997/98 som bruger/ejer af en jordbrugsbedrift at have gennemført gødskning med tilførsel af 4.363 kg kvælstof, hvilket oversteg det i henhold til Plantedirektoratets regler opgjorte behov på 4.025 kg kvælstof med 338 kg.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →