Legislator Case Law & Legislation
W20000021625 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bøde på 1.500 kr. samt betinget frakendelse af førerretten i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, er valgbar

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 216 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt en bøde på 1.500 kr. samt betinget frakendelse af førerretten i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd)

Ved brev af 12. april 2000 har X byråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN den 11. januar 2000 ved Retten i Y er idømt en bøde på 1.500 kr. samt betinget frakendelse af førerretten i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af sagen, at den pågældende den 17. oktober 1999 kl. 17.54 førte en personbil under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, idet den pågældende kørte frem mod rødt lys i et lysreguleret kryds, hvorved der med materiel skade til følge skete sammenstød med en anden personbil, der i krydset kørte frem mod grønt lys.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →