Legislator Case Law & Legislation
W20000021325 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt 10 dagbøder á 200 kr. for overtrædelse af straffelovens § 232, er valgbar

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2000 213 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der er idømt 10 dagbøder á 200 kr. for overtrædelse af straffelovens § 232, er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd)

Ved brev af 1. marts 2000 har X Byråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN den 31. januar 2000 ved Y Landsret er idømt 10 dagbøder hver på 200 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 10 dage for overtrædelse af straffelovens § 232.

Det fremgår af sagen, at retten efter bevisførelsen fandt at kunne lægge til grund, at den pågældende den 17. september 1997 ca. kl. 11.30 på et dagcenter i X-by krænkede en kvindelig assistents blufærdighed, idet den pågældende pressede sit underliv mod kvinden og befølte hendes bryster.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →