Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/1996

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/1996

En kvinde [EA] har klaget til Pressenævnet over en lederartikel bragt i bladet I HESTENS VERDEN, Magasinet for galop, trav, køresport og ridesport, nr. 7/juli 1996, idet hun finder, at god presseskik er overtrådt. Hun klager endvidere over, at bladet ikke har bragt et genmæle.

Artiklen havde overskriften

"NAVNEFORVEKSLING"

og bl.a. følgende indhold

"Lad os starte med os selv. Jeg, [EA], redaktør på Magasinet Ridesport vil ikke forveksles med Næstved Tidendes lokaljournalist, [EA] i Præstø. Luskede telefonopkald fra damen i Præstø er altid blevet afvist af Magasinet Ridesport og jeg har, af samme grund, undladt at deltage i den offentlige hævndebat mod (indtil videre) Anne Grethe Törnblad og Thomas Meyer. [EA] fra Præstø er også blevet afvist på de øvrige rideblades redaktioner og forsøger nu at trække sine lig gennem dagspressen, som intetanende bringer "de gode historier". Den, om ridesport, uvidende dagspresse, æder oplysningerne råt. Jeg, som har arbejdet i ridesporten i over ti år, er naturligvis mere skeptisk, når jeg får en "dårligt indpakket" henvendelse fra folk som i Præstø. At vi i forvejen ikke sender julekort til hinanden eller husker hinandens fødselsdage, det ved kun få. Vi deler kun navne. Jeg har ikke behov for at støbe kuglerne i mine kollegers kanoner, jeg vil gerne skyde dem af selv. Og så har jeg aldrig brudt mig om korridorpolitik.

Strategisk krigsførelse på staldgangen i Sportsrideklubben Vallensbæk, førte for nogle måneder siden til Thomas Meyers afgang som landstræner for de unge dressur ryttere. Pudsigt nok, er [EA]s, Præstøs datters hest opstaldet på Team Danmark centret i samme rideklub og pudsigt nok var [EA], Præstø meget velorienteret om pensionærer og toprytteres forhold til Thomas Meyer, da hun ringede mig, [EA], Magasinet Ridesport op og "sang en halvkvædet vise", som blev afvist. Siden er Anne Grethe Törnblad, hvis mand sidder i bestyrelsen i Sportsrideklubben Vallensbæk, blevet hængt ud, først som hysterisk ved et landsstævne i samme klubs regi og ved et landsstævne i Næstved, hvor hun valgte at trække sig på grund af ridebanens beskaffenhed og nu, som dårlig sportsmand ved at starte uberettiget i en klasse. Anne Grethe Törnblad kan trøste sig med, at hun ikke er målet men bolden der bruges til at ramme målet. Leif Törnblad, er nok det egentlige mål for [EA], Næstved Tidendes lokalredaktion i Præstøs, fortsatte jagt på Anne Grethe Törnblad i dagspressen. Han afsatte nemlig [EA], Præstø fra et gratis jobs som pressesekretær ved det uofficielle DM i dressur i Sportsrideklubben Vallensbæk i 1995.

Det var der naturligvis en årsag til, den kan være til en anden gang, men han gjorde det åbenbart ikke ustraffet.

....

Med venlig hilsen

Magasinet Ridesport, [EA]"

Klageren har bl.a. fremlagt

kopi af korrespondance med Anne Grethe Törnblad og Leif Törnblad vedrørende de to i artiklen nævnte episoder,

hendes egne artikler i anledning af episoderne samt

en række artikler fra andre blade vedrørende de nævnte episoder og andre begivenheder inden for dressur og kür.

Klageren har over for bladet anmodet om følgende genmæle i bladets august nr.

"I Hestens Verden - tidligere Magasinet Ridesport - behandlede i sin leder i julinummeret et emne, som ikke - hverken før eller senere - har været beskrevet noget sted i hestefagpressen. Desværre for læserne var lederen fyldt med fejl, unøjagtigheder og udokumenterede påstande og insinuationer omkring min person. Inden lederen blev bragt, havde bladet ikke kontaktet mig for at tjekke, om oplysningerne vedrørende min person var korrekte.

Jeg vil i det efterfølgende koncentrere mig om at tilbagevise de påstande, som jeg skriftligt kan dokumentere. Dokumentationen er vedlagt i kopi til orientering for bladets redaktion og udgivere.

I Hestens Verden - i det efterfølgende benævnt IHV - hævder, at min datters hest er opstaldet på Vallensbæk Ridecenter. Det er ikke korrekt. Den er opstaldet på vores privatadresse, hvor vi har stald, fold og ridebane. I vinterhalvåret - hvor der kræves ridehus - er den opstaldet på adressen Hovedvejen 117 i Bårse i Sydsjælland. Vedrørende Thomas Meyer: Jeg har personligt kun hilst på Thomas Meyer i forbindelse med hans velkomst-reception på Vallensbæk Ridecenter, hvor jeg var inviteret i min egenskab af journalist. Jeg har ikke i en eneste artikel beskæftiget mig med Thomas Meyer som Team Danmarks ungdomslandstræner, idet jeg i samarbejde med avisens sportsredaktion vurderede, at det ikke havde offentlighedens interesse, om tre ung-ryttere på Team Danmark-centret kunne samarbejde med Thomas Meyer eller ej.

Leif Törnblad er ikke - som IHV hævder - medlem af Sportsrideklubben Vallensbæks bestyrelse. Han er medlem af Sportsrideklubben (SPR) Københavns bestyrelse.

Jeg har været pressechef for de uofficielle kür-mesterskaber på Vallensbæk Ridecenter. Leif Törnblad har ikke afsat mig som pressechef for disse stævner, og i skrivende stund (17. juli 1996) har jeg ikke - hverken mundtligt eller skriftlig - modtaget melding fra bestyrelsen i Sportsrideklubben Vallensbæk om, at den ikke længere ønsker min frivillige arbejdsindsats omkring dette stævne.

Jeg har gennem de seneste fem et halvt år været ansat som lokalredaktør på A/S Sjællandske Dagblades redaktion i Præstø. I samme tidsrum har jeg jævnligt skrevet hestestof til de to aviser, som selskabet udgiver, Sjællands Tidende og Næstved Tidende.

Rytterforeningen Baunehøjs stævne på Gardehusarkasernen i Næstved den 3.-5. maj 1996 var en lokal begivenhed, som jeg dækkede for de to aviser. Stævnets store samtaleemne var det, som både stævneleder Jørn Stensbjerg og Rideforbundets kontrollant, Ingrid Salquist, i pressen kaldte en "usportslig optræden" af Anne Grethe Törnblad.

Jeg var på stævnepladsen to dage i træk. Den første dag, fredag den 3. maj, sagde jeg til dem, at "hvis det forholder sig sådan som I siger, så vil jeg skrive om det i avisen. Men jeg vil vente til i morgen (lørdag den 4. maj, red.) for at se, om stemningen er blevet bedre, og for at se, om I stadig står ved jeres udtalelser".

Det gjorde de, og så vurderede jeg sammen med sportsredaktionen og redaktionssekretariatet, at historien skulle skrives. Det vil være utroværdigt, hvis et lokalt dagblad, som det jeg er ansat på, udkom om mandagen uden at berøre Anne Grethe Törnblads "usportslige optræden", når det var det altdominerende samtaleemne under hele stævnet.

Når de to, stævneleder og Rideforbundets kontrollant, ville citeres for det, må en journalist antage, at det er holdbart. Hvis nogen skulle have glemt det, så er en journalists opgave at beskrive virkeligheden, som den er- ubehagelig eller ej.

Jeg gav endvidere de involverede parter lejlighed til at kommentere sagen, men hverken Anne Grethe Törnblad eller Leif Törnblad ønskede at benytte sig af den mulighed. Leif Törnblad henvendte sig til min chefredaktør og meddelte, at han ikke ønskede at tale med mig.

Jeg fulgte historien op, da Dansk Ride Forbunds topledelse havde afgjort RBH-sagen i begyndelsen af juni - efter at forbundets dressurudvalg opgav at forlige parterne, fordi Anne Grethe Törnblad var forhindret i at møde op.

Samtidig med, at RBH-sagen fandt sin afslutning, skete der det, at Anne Grethe Törnblad startede uberettiget ved Classic Castles Cup-stævnet på Christiansborg ridebane. Også den historie skrev jeg.

Classic Castles Cup-stævnet udsendte selv en pressemeddelelse omhandlende Anne Grethe Törnblads uberettigede start.

I begge sager - Classic Castles Cup og RBH - har jeg skriftlig dokumentation for, at jeg har givet Leif og Anne Grethe Törnblad mulighed for at give deres synspunkter og forklaringer til kende i artiklerne. Den mulighed har de ikke ønsket at bruge.

I sagen fra Classic Castles Cup henvendte jeg mig endda to gange til Leif Törnblad. Jeg tilbageholdt artiklerne i et ekstra døgn for at give ham lejlighed til at forklare, hvorfor en så rutineret rytter som hans kone startede uberettiget, og hvorfor en så rutineret stævneleder som han selv gav lov til det.

Jeg gav også Leif Törnblad mulighed for at finde et andet medlem af organisationskomitéen, der kunne forklare årsager og sammenhæng - hvis han ikke selv ønskede at gøre det. Hvis han ikke ville tale med mig, tilbød jeg ham, at han kunne fremsende en skriftlig kommentar pr. telefax.

Alle disse oplysninger har jeg skriftlig dokumentation for.

Og det kunne IHV have fået vished for, hvis bladet havde henvendt sig for at tjekke oplysningerne, inden bladet farer i blækhuset og hævder, at jeg forfølger Leif Törnblad.

Jeg har erfaret, at nogle har en tendens til at "skyde budbringeren" (journalisten) i stedet for at holde sig til det budskab, kilderne i artiklerne fremkommer med. Det skete i IHV's leder, som bygger på forkerte oplysninger, og som ganske let kunne have været tjekket på ordentlig journalistisk vis - vel at mærke, inden de blev brugt som grundlag for en leder.

Jeg har på grund af IHV's handlemåde indbragt sagen for Pressenævnet.

....

[ECA]

...."

Genmælet er ikke optaget i augustnummeret, og klager har ikke fra bladet fået svar på sit krav om genmæle.

Klager har til støtte for sin klage anført, at faktiske oplysninger i lederen vedrørende hendes person ikke er korrekte, at bladet ikke har kontaktet hende for at checke om oplysningerne er korrekte, at der ikke i lederen er skelnet mellem faktiske oplysninger og kommentarer, og at der i lederen er offentliggjort krænkende insinuationer mod hende, som ikke er forelagt hende forinden offentliggørelsen.

Klager har til støtte for kravet om genmæle anført, at hun ikke har haft mulighed for at komme til orde i bladet, idet hun ikke er blevet kontaktet af bladets redaktion for en kommentar.

Bladets ansvarshavende redaktør har anført, at baggrunden for artiklen var, at hun - der har samme navn som klageren - gennem de seneste år er blevet tillagt artikler, som klageren har skrevet. Hun ville derfor fastslå, at hun ikke er identisk med klageren.

Bladet har erkendt, at det er korrekt, som anført af klager, at Leif Törnblad ikke er medlem af bestyrelsen i Sportsrideklubben. Til gengæld er han medarrangør af det tilbagevendende stævne samme sted. Bladet har endvidere erkendt, at oplysningerne om klagerens datters opstaldning ikke er korrekt.

Bladet har herudover fastholdt oplysningerne i lederen.

Bladet har i en udtalelse afvist klagers krav om genmæle, idet det ikke findes berettiget.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Jørgen Flindt Pedersen, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

En lederartikel vil - efter sagens natur - ofte indeholde mere vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger end almindelige artikler.

Pressenævnet finder imidlertid, at karakteren af omtalen af klageren i lederartiklen kan være krænkende for klageren. Pressenævnet har herved navnlig lagt vægt på lederens sammenkædning af klageren og den omtalte "strategisk krigsførelse på staldgangen" samt på, at klager beskyldes for at have ureelle motiver til sin omtale af navngivne personer. Herefter, og da bladet ikke har søgt at indhente en kommentar fra klageren, finder Pressenævnet, at bladet har overtrådt god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik.

Allerede fordi det af klageren fremsendte genmæle ikke er begrænset til nødvendige faktiske oplysninger og indeholder vurderinger og kommentarer, kan Pressenævnet ikke give klageren medhold i kravet om genmæle.

Efter medieansvarslovens § 40, stk. 1, skal afslag på genmæle snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem.

Da bladet ikke har besvaret klagerens anmodning om genmæle, har bladet overtrådt denne bestemmelse, og Pressenævnet udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens §49 pålægges det den ansvarshavende redaktør af bladet I HESTENS VERDEN at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet

I I HESTENS VERDEN nr. 7/juli 1996 bragtes en lederartikel under overskriften "NAVNEFORVEKSLING".

Lederen indeholdt bl.a. en omtale af journalist [EA], Næstved Tidende.

[EA] har klaget til Pressenævnet over lederen, idet hun finder, at I HESTENS VERDEN har overtrådt god presseskik.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet, at karakteren af omtalen af klager kan være krænkende for denne.

Pressenævnet udtaler herefter kritik af, at bladet har overtrådt god presseskik ved ikke at søge at indhente en udtalelse fra klager.

Pressenævnet udtaler endvidere kritik af, at bladet ikke har besvaret klagerens anmodning om genmæle.

København, den 26. september 1996.

Axel Kierkegaard, Jørgen Flindt Pedersen, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen."

Afsagt den 26. september 1996.

Klageren var blevet omtalt i et blad for hestesportsinteresserede. I den anledning klagede hun og ønskede et genmæle. Pressenævnet fandt, at god presseskik var tilsidesat, fordi bladet ikke havde søgt at indhente en udtalelse fra klageren. Klageren var ikke berettiget til det ønskede genmæle, men Pressenævnet udtalte kritik af , at bladet ikke havde besvaret klagerens anmodning om genmæle.