Samarbejde mellem forsikringsselskab og benzinselskab om salg af forsikringsprodukter

Samarbejde mellem forsikringsselskab og benzinselskab om salg af forsikringsprodukter

Registertilsynet blev anmodet om at vurdere, om et samarbejde mellem et benzinselskab og et forsikringsselskab kunne etableres inden for rammerne af lov om private registre § 4 b. Samarbejdet indebar, at benzinselskabet skulle sælge forsikringsselskabets forsikringsprodukter til medlemmerne af benzinselskabets kundeklub.

Benzinselskabet skitserede tre modeller for samarbejdet

Model 1. Til udførelse af salgsarbejdet skulle benzinselskabet hos forsikringsselskabet låne medarbejdere, der udelukkende skulle arbejde med salg af forsikringsprodukter til medlemmerne af benzinselskabets kundeklub på vegne af benzinselskabet. Medarbejderne skulle fortsat være ansat af forsikringsselskabet, men skulle være undergivet instruktionsbeføjelse fra benzinselskabet. Ved henvendelse til medlemmerne af kundeklubben skulle medarbejderne optræde som repræsentanter for benzinselskabet.

Forsikringsselskabet skulle stille kontorer, edb-materiel m.v. til rådighed for medarbejderne. Kontorerne m.v. skulle indrettes således, at der blev opnået en effektiv sikring mod overførsel af oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til forsikringsselskabet. Medarbejderne skulle endvidere underskrive en erklæring, hvorved de forpligtede sig til ikke at videregive oplysninger til den øvrige del af forsikringsselskabet.

Model 2. Salgsarbejdet skulle udføres for benzinselskabet som agent for forsikringsselskabet af et salgsbureau, der skulle etableres som en selvstændig juridisk enhed, og som skulle anvises af forsikringsselskabet.

Benzinselskabet skulle overlade oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til bureauet. Oplysningerne måtte kun benyttes af bureauet i forbindelse med salgsarbejdet.

Model 3. Salgsarbejdet skulle udføres for benzinselskabet som agent for forsikringsselskabet med bistand fra et selvstændigt vikarbureau, som blev anvist af forsikringsselskabet.

Forsikringsselskabet skulle stille kontorer, edb-materiel m.v. til rådighed for de pågældende medarbejdere. Kontorerne m.v. skulle indrettes således, at der blev opnået en effektiv sikring mod overførsel af oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til forsikringsselskabet.

For alle tre modeller gjaldt, at forsikringsselskabet skulle friholde benzinselskabet for samtlige omkostninger ved salgsarbejdet, herunder personaleomkostninger, udgifter til kontorfaciliteter samt eventuelle krav i henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, som måtte udspringe af aftalen.

Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet. Registertilsynet udtalte herefter, at såfremt benzinselskabets opgaver som agent for forsikringsselskabet kunne betragtes som en del af benzinselskabets virksomhed, måtte benzinselskabet som udgangspunkt anvende de oplysninger, som benzinselskabet i forvejen havde registreret, i forbindelse med udførelsen af opgaven.

For så vidt angår model 1 fandt Registertilsynet at måtte lægge til grund, at de pågældende medarbejdere fortsat måtte anses for at være ansat i forsikringsselskabet. Dertil kom, at der ved benzinselskabets videregivelse af oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til forsikringsselskabet blev skabt mulighed for, at forsikringsselskabets medarbejdere kunne kontakte benzinselskabets kunder med henblik på markedsføring af forsikringsselskabets produkter, hvilket er den situation, lov om private registre § 4 b er indsat for at hindre. Dette var efter Registertilsynets opfattelse tilfældet, uanset at oplysningerne blev videregivet fra benzinselskabet til en særskilt enhed hos forsikringsselskabet, hvor medarbejderne alene arbejdede med salg af forsikringsselskabets forsikringsprodukter på vegne af benzinselskabet, og uanset at medarbejderne skulle være undergivet instruktionsbeføjelse fra benzinselskabet og ved henvendelse til medlemmerne af kundeklubben skulle optræde som repræsentanter for benzinselskabet.

Det var derfor Registertilsynets opfattelse, at model 1 kun ville kunne praktiseres, hvis medlemmerne gav skriftligt samtykke hertil, jf. § 4 b, stk. 2.

For så vidt angår model 2 udtalte Registertilsynet, at der formelt ikke ville være tale om videregivelse af oplysninger til forsikringsselskabet, idet salgsarbejdet kunne siges at blive udført for benzinselskabet af et selvstændigt salgsbureau, og således at oplysningerne blot blev overladt til salgsbureauet. Registertilsynet forudsatte, at salgsbureauet kun skulle anvende de modtagne oplysninger i forbindelse med udførelsen af den konkrete arbejdsopgave for benzinselskabet.

Registertilsynet ville ikke på forhånd afvise, at en sådan løsning ville kunne realiseres inden for rammerne af lov om private registre. Der ville dog efter Registertilsynets opfattelse være en risiko for, at ordningen ville få karakter af omgåelse af forbudet mod videregivelse af registrerede oplysninger om forbrugere til andre virksomheder med henblik på markedsføring, jf. lov om private registre § 4 b. På det foreliggende grundlag kunne Registertilsynet ikke afgive en endelig udtalelse, og såfremt benzinselskabet ønskede en sådan, udbad tilsynet sig en supplerende redegørelse om ordningen.

For så vidt angår model 3 ville antagelse af medarbejdere fra et vikarbureau, der blev anvist af forsikringsselskabet, og som fik stillet kontorer, edb-materiel m.v. til rådighed af forsikringsselskabet, indebære, at disse måtte betragtes som udførende arbejdsopgaver for forsikringsselskabet. En overdragelse af oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til disse medarbejdere ville derfor efter Registertilsynets opfattelse indebære en videregivelse af oplysninger til forsikringsselskabet. Dette ville være tilfældet, uanset at kontorerne m.v. blev indrettet således, at der blev opnået en effektiv sikring mod overførsel af oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til forsikringsselskabet.

Såfremt medarbejderne fra vikarbureauet skulle engageres og have stillet kontorer m.v. til rådighed af benzinselskabet, måtte disse betragtes som udførende arbejdsopgaver for dette benzinselskab. Disse medarbejderes anvendelse af oplysninger om medlemmer af kundeklubben i forbindelse med markedsføring af forsikringsselskabets produkter ville derfor være intern anvendelse af oplysninger. En sådan ordning ville efter Registertilsynets opfattelse kunne etableres inden for rammerne af lov om private registre.

Udtalt, at et samarbejde mellem et forsikringsselskab og et benzinselskab om salg af forsikringsselskabets produkter til medlemmer af benzinselskabets kundeklub i visse situationer ville indebære en overtrædelse af forbudet mod videregivelse af oplysninger om forbrugere i lov om private registre § 4 b