Legislator Case Law & Legislation
W19996037525 DK

Videregivelse af oplysninger om offentlig ansatte over Internet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1997 60375 Historic

Videregivelse af oplysninger om offentlig ansatte over Internet

En kommune rettede henvendelse til Registertilsynet vedrørende videregivelse af oplysninger om medarbejdere ved kommunens biblioteker gennem en hjemmeside på Internettet.

Oplysningerne stammede fra et edb-register, der i henhold til lov om offentlige myndigheders registre § 8 b, stk. 5, tidligere var blevet anmeldt til Registertilsynet. Det drejede sig om ikke-fortrolige oplysninger om medarbejderne i relation til deres arbejde, som f.eks. navn, afdeling, lokalt telefonnummer og e-postadresse.

Registertilsynet behandlede sagen på et møde i Registerrådet.

Da oplysningerne om medarbejdernes navne m.v. efter Registertilsynets opfattelse udgjorde personoplysninger, uanset de relaterede sig til arbejdspladsen, var det omhandlede register omfattet af lov om offentlige myndigheders registre.

Registertilsynet fandt, at oplysninger om medarbejdernes navn, stilling, arbejdstelefonnummer og e-postadresse, dvs. oplysninger, der alle vedrører den enkelte ansatte i dennes funktion som ansat ved en offentlig myndighed, ville kunne videregives gennem en hjemmeside på Internettet uden samtykke, idet oplysningerne måtte anses som offentligt tilgængelige.

Andre oplysninger, herunder medarbejdernes privatadresse og privattelefonnummer, måtte alene videregives med den enkelte ansattes samtykke, idet oplysningerne ikke nødvendigvis kunne anses for offentligt tilgængelige.

Registertilsynet har ved denne afgørelse ændret praksis i forhold til den afgørelse om en handelshøjskole, som er refereret i årsberetning 1995, s. 65.

Endelig adm. afgørelse 1997 60375 Historic

Udtalt, at oplysninger om medarbejdernes navn, stilling, arbejdstelefonnummer og e-postadresse vil kunne videregives (offentliggøres) gennem en hjemmeside på Internettet uden samtykke, idet oplysningerne må anses som offentligt tilgængelige

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →