Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Fortjeneste ved salg af andel af landbrugsejendom

- solgt uden ikke vurderet 16 m2 fritidshus

Reference

EBL § 8, stk. 2.

A klagede for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet havde anset fortjeneste ved salg af andel af ejendom som skattepligtig efter ejendomsbeskatningsloven.

Det fremgik af de forelagte oplysninger, at ejendommen blev erhvervet af klagerens ægtefælle og to andre familiemedlemmer i 1955. Ejendommen var på 369.220 kvm frijord, og bestod af granskov, selvsået bjergfyr og hede. Ejendommen blev erhvervet med henblik på jagt og andre rekreative formål, og havde ikke været udnyttet erhvervsmæssigt.

Ifølge det af klageren oplyste henstod der ved købet i 1955 en ældre fritidsbeboelse på ejendommen. Fritidsbeboelsen blev ifølge klageren revet ned i 1962, hvorefter der blev opført en anden fritidsbeboelse på 16 kvm.

Den faste ejendom havde i hele perioden været vurderet som ubebygget landbrugsareal, og bebyggelsen havde således ikke været selvstændigt vurderet. Ifølge brev fra amtet kunne der ikke meddeles tilladelse til udstykning af ejendommen.

I foråret 1997 blev ejendommen solgt ved frivillig auktion som ubebygget parcel for 1,9 mio kr., og klageren modtog sin andel af salgssummen. Den på ejendommen opførte bebyggelse medfulgte ikke i handelen, men blev senere afhændet til køberen af parcellen for 3000 kr.

Skatteankenævnet havde anset fortjenesten ved salget af andelen af ejendommen som skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler, idet ejendommen ikke kunne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen for sommerhusejendomme i § 8, stk. 2.

Til støtte herfor havde skatteankenævnet bl.a. anført, at ejendommen ikke kunne sidestilles med de typer af ejendomme, der var nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, samt at den ej heller var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, idet der ikke i vurderingsmæssig henseende var taget stilling til det i klagen omtalte hus.

Klagerens repræsentant havde gjort gældende, at fortjenesten ved salg af andelen af ejendommen ikke skulle beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler, idet afhændelsen af ejendommen skulle behandles efter fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Til støtte herfor havde repræsentanten bl.a. anført, at klageren var af den opfattelse, at det måtte anses for dokumenteret, at der på ejendomme havde været opført en fritidsbeboelse, samt at denne havde været anvendt som fritidsbeboelse, og at den vurderingsmæssige status ikke havde nogen betydning, idet det var den faktiske benyttelse af ejendommen, der var afgørende for beskatningen ved afståelsen.

Landsskatteretten udtalte

Uanset at klageren havde benyttet ejendommen med den eksisterende opholdsmulighed til fritidsformål, havde ejendommen efter det oplyste stedse været vurderet som en ubebygget grund. Endvidere fremgik det af det vedlagte udbudsmateriale m.v., at ejendommen var afstået som et ubebygget areal. Herefter kunne ejendommen ikke karakteriseres som et sommerhus eller lignende, og forholdet var således ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Avancen ved salget skulle herefter beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler.

Skatteankenævnets afgørelse blev stadfæstet.

En ejendom på 369.220 kvm. var anskaffet med henblik på jagt og rekreative formål. På ejendommen var opført en bygning på 16 kvm., som efter det oplyste blev anvendt til ophold. Ejendommen havde altid været vurderet som en ubebygget grund og ejendommen var solgt som et ubebygget areal. Uanset at ejendommen med den eksistrende opholdsmulighed var anvendt til fritidsformål fandtes den ikke for omfattet af sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.