Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Reduceret momsgrundlag

- kunstner

- unika produktion

Reference

ML § 30, stk. 3

A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at at told- og skatteregionen havde truffet afgørelse om, at der for en del af de af klageren fremstillede keramiske genstande ikke kunne afgiftsberigtiges efter momslovens § 30, stk. 3, idet disse ikke kunne karakteriseres som unika i henhold til momslovens § 69, stk. 4, nr. 4.

Det fremgik af sagens oplysninger, at B, der var keramiker, var indehaver af A Keramik, der var et keramikerværksted med butik. Virksomheden blev drevet i fællesskab med hustruen, der tillige var keramiker. Det var oplyst, at B havde haft eget værksted siden 1967.

Det fremgik videre, at ægtefællerne havde udviklet og arbejdet med en speciel teknik, uden brug af drejeskive eller gipsform, for at tilfredsstille en bestemt udtryksform i ler. På værkstedet var fremstillet skulpturer, relieffer samt figurer af frøer, fugle, damer med hat og mand/kvinde. Det var oplyst, at hustruen havde sine egne motiver/temaer, men at hun var med i frøtemaet.

Videre fremgik det, at virksomheden var registreret 1. januar 1996 efter momslovens § 49, stk. 2. 3. pkt. I perioden indtil 30. september 1998 var der afregnet moms efter momslovens § 30, stk. 3, jf. § 69, stk. 4, nr. 4, efter instruktion fra Told- og Skatteregionen.

Told- og skatteregionenen havde efter et besøg på virksomheden truffet afgørelse om, at en del af produktionen ikke kunne betragtes som unika i henhold til momslovens § 69, stk.4, nr. 4, hvorfor disse, fra 1. januar 1999, skulle afgiftsberigtiges i henhold til momslovens § 4 og ikke momslovens § 30, stk. 3.

Regionen havde anført, at den omhandlede del drejede sig om keramiske genstande, der var fremstillet i flere eksemplarer med små varianter og forskellige størrelser. Det var herved anført, at der for disse varer ofte var tale om seriefremstilling, eksempelvis frøer, damer med hat og mand/kvinde. Regionen havde anført, at der vedrørende disse kunne bestilles yderligere genstande af samme slags. Det var anført, at opbygningen af de enkelte genstande skete efter samme grundprincip, men at detaljer gjorde, at de endelige produkter ikke var fuldstændig ens. Endelig havde regionen anført, at unika typisk ville være fremstillet i et eller ganske få eksemplarer.

Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at omhandlede keramiske produkter skulle afgiftsberigtiges i henhold til momslovens § 30, stk. 3, idet produkterne måtte anses for at opfylde betingelser i momslovens § 69, stk. 4, nr. 4, om unika.

Revisoren havde oplyst, at figurerne var fremstillet i hånden, og at det kunne tage op til en dag, at fremstille en enkelt figur. Han havde dertil anført, at der aldrig var to figurer, der var ens, men at temaet var det samme. Videre, at når figurerne skulle brændes, foregik det af energisparehensyn når der var produceret figurer i et antal, der var tilstrækkeligt til at fylde en ovn.

Revisoren havde anført, at det forhold, at der var arbejdet ud fra samme tema, og at flere figurer blev brændt på samme tid, ikke var det samme som seriefremstilling.

Han havde oplyst, at produktionen fortrinsvis blev solgt i egen butik. Endvidere var der solgt gennem en udstilling forestået af en række kunsthåndværkere i området, og i disse tilfælde var der betalt salgsprovision til udstillingen.

Endvidere havde revisoren bestridt det af told- og skatteregionen anførte om, at der kunne bestilles yderligere eksemplarer. Han havde herved anført, at i et enkelt tilfælde i forbindelse med en udstilling i Norge, var B blevet bedt om at fremsende yderligere eksemplarer.

Han havde præciseret, at alle produkterne var udført og signeret af ham selv.

Sammenfattende havde revisoren anført, at omhandlede keramiske fremstillinger opfyldte betingelserne i momslovens § 69, stk. 4, nr. 4, under hensyn til,

-

at produkterne var fremstillet af B,

-

at produkterne var signeret af B,

-

at produkterne ikke var fremstillet i serier, idet der ikke var nogen fast plan for, hvad der skulle produceres en given dag,

-

at produktionstiden for den enkelte figur var lang, hvilket indikerede, at der ikke var tale om seriefremstilling, og

-

at der ikke var to produkter, der var ens.

Landsskatteretten udtalte

I henhold til momslovens § 30, stk. 3, kunne kunstnere eller disses arvinger ved førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, afgiftsberigtige de pågældende genstande på et reduceret grundlag svarende til 20% af afgiftsgrundlaget som fastsat efter §§ 27-29.

Momslovens § 69, stk. 4, opregnede, hvad der skulle forstås ved kunstgenstande. I nr. 4 var som kunstgenstande angivet keramiske unika udført af kunstneren og signeret af denne.

Af det til 6. momsdirektiv art. 26 a tilhørende bilag I, litra a, vedrørende kunstgenstande fremgik tilsvarende af 5. pkt.: keramiske unika, der udelukkende var udført af kunstneren, og som var signeret af denne.

Ud fra de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at omhandlede keramiske genstande - frøer, damer med hat, kvinde/mand - måtte karakteriseres som unika i henhold til momslovens § 69, stk. 4, nr. 4. Der var herved henset til, at hver enkelt af de omhandlede genstande var håndlavet af B, med deraf følgende variationer i hvert eksemplar, ligesom disse var signeret af ham. Det forhold, at han arbejdede ud fra et tema, kunne ikke fratage genstandenes karakter af unika.

Der blev givet revisoren medhold i den nedlagte påstand om, at omhandlede keramiske genstande kunne afgiftsberigtiges efter momslovens § 30, stk. 3.

En keramikers kunstneriske arbejder, der måtte anses som unica, skulle afgiftsberigtiges efter momslovens § 30, stk. 3.