Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Skattepligt til Danmark

- fraflytning

- skat til Spanien for hele året

Reference

KL § 1, stk. 1, nr. 4

Dobbeltbeskatningsoverenskomst Danmark-Spanien, artikel 4.

A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at hun var anset for fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. januar 1995 til den 16. maj 1995, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i perioden fra den 1. juli 1982 til den 16. maj 1995 var tilmeldt folkeregisteret på en adresse i X, og at hun den 16. maj 1995 flyttede fra Danmark til Spanien.

Ved skøde af 13. juni 1995 solgte klageren ejendommen i Danmark, der var vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed, med overtagelsesdag den 1. juli 1995. Ifølge formidlingsaftale blev ejendommen sat til salg den 10. april 1995.

Ifølge attestation af bopæls- og skatteforhold, attesteret af de spanske skattemyndigheder den 18. januar 1996, blev klageren undergivet indkomstskattepligt til Spanien efter reglerne for bosiddende personer fra den 16. maj 1995. Skattepligten omfattede perioden fra den 1. januar 1995 til den 31. december 1995.

Ifølge det oplyste havde klageren betalt skat til Spanien for hele indkomståret 1995.

Klageren havde i perioden fra den 1. januar 1995 til den 16. maj 1995 modtaget folkepension med 20.813 kr.

Vedrørende perioden fra den 1. april 1994 til den 31. december 1994 og perioden fra den 1. januar 1995 til den 16. maj 1995 havde klageren modtaget pension fra Tyskland med i alt henholdsvis 8.074 DEM og 4.090 DEM, svarende til i alt 47.561 kr.

Pensionen vedrørende 1994 havde klageren begæret henført til 1995.

De stedlige skattemyndigheder havde opgjort den skattepligtige indkomst i perioden fra den 1. januar til den 16. maj 1995 til 76.077 kr., der ved skatteberegningen var omregnet til helårsindkomst, jf. personskattelovens § 14.

Skatteankenævnet havde som begrundelse for den påklagede afgørelse bl.a. anført, at den form for dobbeltbeskatning, der fandt sted ved til- og fraflytning mellem Danmark og Spanien, ikke var løst i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien. I forbindelse med indtræden og ophør af skattepligt skulle landenes interne regler derfor benyttes. De interne regler for skattepligt til Danmark fremgik af kildeskatteloven. Ifølge denne lovs § 1, stk. 1, nr. 4, havde personer, der havde bopæl her i landet, pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven. Klageren var derfor skattepligtig til Danmark for perioden fra den 1. januar 1995 til den 16. maj 1995, da hun i denne periode havde haft bopæl i Danmark.

Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at hun ikke blev anset for skattepligtig til Danmark i indkomståret 1995.

Til støtte for påstanden havde klageren bl.a. gjort gældende, at hun fraflyttede Danmark den 16. maj 1995, hvilket blev registreret i folkeregistret i Danmark og i Spanien. Klagerens ejendom blev solgt den 1. juli 1995, men ved formidlingsaftale med ejendomsmægler blev ejendommen sat til salg den 10. april 1995. Ejendommen blev ryddet for møbler m.m. den 16. maj 1995, hvorefter ejendommen ikke var beboelig. Ifølge spansk lovgivning var enhver person, som opholdt sig i Spanien i mere end 183 dage indenfor samme kalenderår, skattepligtig til den spanske stat i hele året. Klageren havde boet mere end 183 dage i Spanien i 1995, hvorfor den fulde skattepligt for indkomståret 1995 tilfaldt Spanien, jf. herved Meddelelser fra Landsskatteretten 1973 nr. 95, og hvorfor hun ikke samtidig var skattepligtig til Danmark i 1995. De spanske skattemyndigheder havde på formular 94.06 attesteret skattepligt til Spanien for indkomståret 1995, og klageren havde sendt selvangivelse og betalt skat til det spanske skattevæsen for hele indkomståret 1995. Da der i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien ikke skulle betales skat i begge lande i samme periode fra den 1. januar til den 16. maj 1995, var klageren ikke skattepligtig til Danmark i den omhandlede periode. Der var endvidere henvist til en artikel i Spansk Spansk Samvirke.

Klageren havde endvidere bl.a. anført, at skatteforvaltningen havde accepteret dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien og tilbagebetalt skatten af den danske pension. Beløbet blev anvendt til at betale skat for 1995 til Spanien. Skattemyndighederne havde herved bekræftet Spaniens ret til skat for hele året. De spanske skattemyndigheder havde heller ikke accepteret de danske skattemyndigheders afgørelse. Den skattepligtige indkomst for 1995 var endvidere fejlagtigt omregnet til helårsindkomst. Klageren var endvidere ikke i stand til at betale skat til to lande. Provenuet fra hussalget i Danmark blev brugt til at købe en ny bolig i Spanien, og hun havde ingen anden indkomst end pension fra Danmark og Tyskland, som i alt svarede til en dansk folkepension.

Landsskatteretten udtalte

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærkede, at klageren i perioden fra den 1. januar 1995 til den 16. maj 1995 havde beboet ejendommen i X, og at hun den 16. maj 1995 flyttede fra Danmark til Spanien.

Da klageren solgte ejendommen ved skøde af 13. juni 1995 med overtagelsesdag den 1. juli 1995, og da ejendommen i henhold til formidlingsaftale blev sat til salg den 10. april 1995, fandt disse retsmedlemmer herefter, at klageren med rette var anset for fuld skattepligtig til Danmark for perioden fra den 1. januar 1995 til den 16. maj 1995, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da klageren ifølge det oplyste blev undergivet indkomstskattepligt til Spanien efter reglerne for bosiddende personer fra den 16. maj 1995, og da skattepligten omfattede perioden fra den 1. januar 1995 til den 31. december 1995, forelå der herefter en situation, der som udgangspunkt var omfattet af artikel 4 af 3. juli 1972 mellem Danmark og Spanien.

Det fremgik imidlertid af punkt 24 i cirkulære nr. 27 af 4. februar 1974 (Vejledning til den mellem Danmark og Spanien den 3. juli 1972 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angik indkomstskat og formueskat), at der ikke i overenskomsten var givet særlige regler til løsning af de beskatningsproblemer, der kunne opstå i forbindelse med flytning mellem de to stater, og at de interne regler om indtræden og ophør af skattepligt derfor fandt anvendelse.

Disse retsmedlemmer fandt herefter, at klageren i henhold til den interne regel i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. januar 1995 til den 16. maj 1995, og at indkomstansættelsen og skatteberegningen i øvrigt var korrekt foretaget.

Et retsmedlem fandt, at klageren ikke var fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. januar 1995 til den 16. maj 1995. Der var herved henset til, at klageren for 1995 havde betalt skat til Spanien, hvor hun havde boet mere end 183 dage.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet og den påklagede indkomstansættelse og skatteberegning for indkomståret 1995 blev stadfæstet.

En skatteyder, der meldte fraflytning til Spanien den 16. maj 1995, blev anset for at være fuldt skattepligtig til Danmark for perioden 1. januar til 16. maj 1995. Hun var tillige efter spanske regler fuldt skattepligtig for hele året 1995 i Spanien. Der var ikke i dobbeltbeskatningsaftalen givet særlige regler for beskatningssituationer, der opstår i forbindelse med flytning, og de interne skatteregler fandt derfor anvendelse. Spørgsmålet måtte løses ved gensidig forhandling mellem de kompetente myndigheder.