Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Udbytte fra datterselskab i Schweiz

- evt. indkomstskattepligt for moderselskab i Danmark

- skattesatser

Reference

SEL § 13, stk. 3

A/S A Bank klagede for skatteåret 1994/95 over, at told- og skatteregionen havde anset udbytte fra B bank AG, Schweiz for indkomstskattepligtig for moderselskabet.

Klagen til Landsskatteretten vedrørte spørgsmålet, om udbytte fra B Bank (Schweiz) AG havde været undergivet en indkomstbeskatning i Schweiz, som bedømt efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, ikke i væsentlig grad afveg fra reglerne her i landet, således at udbyttet fra det udenlandske datterselskab på 21.966.240 kr. kunne overføres skattefrit til det danske moderselskab, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, i regnskabsåret 1. januar 1993 - 31. december 1993, svarende til skatteåret 1994/95.

Det fremgik af en fremlagt koncernoversigt, at B Bank (Schweiz) AG pr. 31. december 1993 var et helejet datterselskab til moderselskabet A/S A Bank med en nominel aktiekapital på 60.000.000 CHF. B Bank (Schweiz) AG var hjemmehørende i kantonen Zürich, hvorfra der gennem en længere årrække havde været drevet schweizisk bankvirksomhed inden for investeringsrådgivning med ca. 65 ansatte.

Schweiz var opdelt i 26 kantoner, som hver for sig havde en meget varierende skatteprocent. Således fremgik det af en oversigt fra et schweizisk revisionsselskab, at selskabsbeskatningen i 3 udvalgte kantoner for et selskab med en egenkapital på 10 mio. CHF og en skattepligtig indkomst på 3,5 mio. CHF effektivt blev beskattes med en samlet skatteprocent i forhold til den skattepligtige indkomst på henholdsvis 27,6%, 30,8% og 17,7%.

Banker, som drev virksomhed i selskabsform i Zürich-kantonen, betalte i indkomståret 1993 dels a) statslig indkomst-og formueskat (forbundsskat), b) kantonal/kommunal indkomst- og formueskat, og c) kantonal kirkeskat. Beregningsgrundlaget for den statslige indkomstskat (forbundsskatten) for 1993 udgjorde gennemsnittet af indkomsterne for de seneste 2 års skattepligtige indkomster (1991 og 1992), mens den kantonale indkomstskat tilsvarende blev beregnet på grundlag af det foregående års indkomst (1992). Såvel den kantonale som den statslige indkomstskat blev beregnet efter en progressiv skala afhængigt af størrelsen af forholdet mellem den skattepligtige indkomst og egenkapital.

Forbundsskatten blev beregnet efter følgende skala

Nettooverskud i %

af egenkapitalen

Forbundsskat i %

nettooverskuddet

indtil

4%

3,63

5%

4,36

6%

4,84

7%

5,19

8%

5,44

9%

6,18

10%

6,78

11%

7,26

12%

7,66

13%

8,00

14%

8,30

15%

8,55

16%

8,77

17%

8,97

18%

9,14

19%

9,30

20%

9,44

21%

9,56

22%

9,68

23%

9,79

Over

23,1478

9,80

Kantonskatten udgjorde i 1993 en grundskat på 4% af den skattepligtige indkomst, herefter 5% af den del af den skattepligtige indkomst, som oversteg 4% af selskabets egenkapital og yderligere 5% af den del af den skattepligtige indkomst, som oversteg 8% af selskabets egenkapital. Kantonskatten var i 1993 maksimeret til 12% af den skattepligtige indkomst, og skatteprocenten blev herefter multipliceret med en faktor, som var fastsat til 2,38 i 1993, hvoraf 1,08 vedrørte skatten til kantonen Zürich, mens 1,30 vedrørte skatten til byen Zürich.

I det schweiziske skattesystem havde banker fradragsret i den skattepligtige indkomst for henlæggelser til imødegåelse af tab på grundlag af selskabets regnskabsmæssige status ultimo indkomståret. Henlæggelserne til de såkaldte "stille reserver" blev for regnskabsåret 1993 beregnet ud fra følgende faktorer

10% af schweiziske obligationer

20% af andre aktier og obligationer

5% af indenlandske udlån

7% af udenlandske udlån

20% af ædelmetaller

20% af valutapositioner som ikke er risikosikret

Henlæggelserne indtægtsførtes i det følgende indkomstår, for hvilket der kunne beregnes en ny henlæggelse, som kunne fratrækkes i indkomstopgørelsen. Størrelsen af de foretagne henlæggelser i B Bank (Schweiz) AG havde for regnskabsårene 1990-1994 inkl. udviklet sig således

Henlæggelse

ultimo, CHF

Årets henlæggelse,

fradrag, CHF

1990

46.265.000

1991

58.674.000

12.409.000

1992

71.220.000

12.546.000

1993

77.400.000

6.180.000

1994

80.300.000

2.900.000

Selskabets samlede skattetilsvar for regnskabsårene 1991-1994 inkl. var opgjort således

1991

Skattepligtig indkomst

Kanton Zürich

5.113.100 CHF

Staten Schweiz

4.162.800 CHF

Forbundsskat, indkomst

179.056 CHF

Forbundsskat, formue

75.107 CHF

Kantonskat, indkomst

618.791 CHF

Kantonskat, formue

333.146 CHF

Kantonskat, kirke

49.204 CHF

Total skat

1.255.304 CHF

1992

Skattepligtig indkomst

Kanton Zürich

5.604.800 CHF

Staten Schweiz

4.162.800 CHF

Forbundsskat, indkomst

179.056 CHF

Forbundsskat, formue

75.107 CHF

Kantonskat, indkomst

716.192 CHF

Kantonskat, formue

363.250 CHF

Kantonskat, kirke

54.244 CHF

Total skat

1.387.849 CHF

1993

Skattepligtig indkomst

Kanton Zürich

6.142.700 CHF

Staten Schweiz

5.359.000 CHF

Forbundsskat, indkomst

253.170 CHF

Forbundsskat, formue

83.945 CHF

Kantonskat, indkomst

824.984 CHF

Kantonskat, formue

368.046 CHF

Kantonskat, kirke

59.952 CHF

Total skat

1.590.097 CHF

1994

Skattepligtig indkomst

Kanton Zürich

6.746.700 CHF

Staten Schweiz

5.359.000 CHF

Forbundsskat, indkomst

253.170 CHF

Forbundsskat, formue

83.945 CHF

Kantonskat, indkomst

950.743 CHF

Kantonskat, formue

370.711 CHF

Kantonskat, kirke

66.628 CHF

Total skat

1.725.197 CHF

Ifølge schweizisk skatteret var der ikke fradrag i selskaber for udlodning af udbytte til aktionærerne, men der var fradragsret for betalte selskabsskatter ved indkomstopgørelsen for det efterfølgende indkomstår.

Told- og skatteregionen havde truffet afgørelse om, at selskabet i regnskabsåret 1993 skulle indtægtsføre udbytte på 21.966.240 kr. fra B Bank (Schweiz) AG, idet selskabsskattesystemet for banker i kantonen Zürich, Schweiz, for indkomståret 1993 ikke i relation til selskabsskattelovens § 13, stk. 3, kunne ligestilles med det danske selskabsskattesystem. Som begrundelse herfor havde regionen bl.a. anført, at selskabsbeskatningen i Zürich var progressivt varierende med en skattesats på mellem 12% og 28%, at der var mulighed for at udskyde betydelige beløb til senere beskatning via fradragsret for "stille reserver", at der indgik bundfradrag i skatteberegningen svarende til en andel af egenkapitalen, at skatteberegningen foregik efter en progressiv skala, samt at den faktiske skat af en skattepligtig indkomst på ca. 6 mio. CHF alene udgjorde 15% ekskl. formue- og kirkeskat og ca. 21% inkl. formue- og kirkeskat. Regionen havde beregnet den maksimale indkomstskatteprocent for 1993 til 27,72%, når der var taget hensyn til fradragsret for betalte skatter

Forbundsskat

9,80%

Kantonskat

12% x 2,38

28,56%

Total før fradrag af skatter

38,36%

Regulering for fradrag for

betalte skatter

38,36 x 100 : 138,36

27,72%

Efter regionens opfattelse havde fradragsretten medført, at de til sammenligning udregnede skatteprocenter ville variere i forhold til, hvor stor den skattepligtige indkomst var i det år, hvor skatten blev betalt, idet skatten var fradraget på toppen af det næste års skattepligtige indkomst.

Med hensyn til de "stille reserver" havde regionen bl.a. bemærket, at datterselskabet ultimo 1994 havde oparbejdet en ubeskattet reserve på ca. 80 mio. CHF. Beløbet var fratrukket i selskabets skattepligtige indkomst og optaget som en passivpost, der ikke indgik i selskabets egenkapital og derfor ikke i formueberegningen.

Under sagens behandling i Landsskatteretten havde Told- og Skattestyrelsen og regionen bl.a. anført, at der ved en generel sammenligning af det schweiziske og det danske skattesystem, måtte konkluderes, at der både for så vidt angik principperne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst som selve skatteberegningen forelå indtil flere væsentlige afvigelser, der enkeltvis og dermed også udfra en samlet vurdering udelukkede, at udbytte kunne modtages skattefrit. Styrelsen og regionen havde endvidere anført, at der ikke burde inddrages udskudt skat i en vurdering af den konkrete beskatning. Muligheden for at udskyde selskabsskatten på grundlag af henlæggelser til bankens skjulte reserver, som udgjorde betydelige beløb og som ikke på tilsvarende vis fandtes i det danske skattesystem, talte efter styrelsens og regionens opfattelse for en lempeligere beskatning i Schweiz.

Selskabets repræsentanter havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst blev nedsat med udbytte fra B Bank (Schweiz) AG på 21.966.240 kr., idet udbyttet var skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Påstanden var begrundet med, at B Bank (Schweiz) AG havde været undergivet en indkomstbeskatning i Schweiz, der ikke i væsentlig grad afveg fra reglerne her i landet. For at godtgøre, at den schweiziske selskabsbeskatning ikke var lempeligere end den danske, havde selskabets repræsentanter redegjort for den effektive schweiziske selskabsskatteprocent, når mulighederne for udskydelse af skat ved hensættelser og den manglende samtidighed mellem indkomstårene og skatteårene var elimineret.

Repræsentanterne havde beregnet, at såfremt det antoges, at hensættelserne blev beskattet med ca. 28,5%, når de opløstes og indtægtsføret ved en fremtidig likvidation efter 1999, ville indkomsten i datterselskabet for indkomstårene 1991-1994 inkl. opgjort efter danske skatteregler i gennemsnit været undergivet en samlet beskatning på 25%. Beregningerne var fremlagt således

CHF

1991

1992

Skattepligtig indkomst

(danske regler)

18.865.000

19.539.000

Forøgelser af hensættelser

12.409.000

12.546.000

Faktisk betalte skatter

1.255.304

1.387.849

Udskudt skat af hensæt-

telser, 28,5%

3.536.565

3.575.610

Samlede skatter

4.791.869

4.963.459

Effektiv beskatning 25%

25%

CHF

1994

Skattepligtig indkomst

(danske regler)

13.894.000

11.421.000

Forøgelser af hensættelser

6.180.000

2.900.000

Faktisk betalte skatter

1.590.097

1.725.197

Udskudt skat af hensæt-

telser, 28,5%

1.761.300

826.500

Samlede skatter

3.351.397

2.551.697

Effektiv beskatning 24%

22%

CHF

1991-1994

Skattepligtig indkomst

(danske regler)

63.719.000

Forøgelser af hensættelser

34.035.000

Faktisk betalte skatter

5.958.447

Udskudt skat af hensæt-

telser, 28,5%

9.699.975

Samlede skatter

15.658.422

Effektiv beskatning

25%

Repræsentanterne havde oplyst, at den skattepligtige indkomst i beregningen var opgjort før fradrag for skatter og skattemæssige henlæggelser, således at principperne for indkomstopgørelsen alene afveg på helt uvæsentlige punkter fra de danske skattemæssige principper. Det var videre oplyst, at senere reguleringer af de schweiziske indkomstskatter havde medført, at den gennemsnitlige effektive beskatning af datterselskabet for perioden fra 1991 til og med 1994 udgjorde 25,3%.

Revisoren havde endvidere fremlagt beregninger, der påviste, at 75 % af de i 1991 - 1994 foretagne henlæggelser var blevet efterbeskattet i 1996 - 1998, og at den faktiske efterbeskatning af henlæggelserne udgjorde 29,6 %, og derfor mere end forudsat i de beregninger, der havde dannet grundlag for en beregnet gennemsnitlig skat for 1991 - 1994.

Faktisk skat af henlæggelser indtægtsført i 1996-1999

1996

1997

1998

1996-1998

Indtægtsførte

henlæggelser

5.600.000

10.000.000

10.000.000

25.600.000

Skat af indkomst

før indtægtsførsel

af henlæggelser

2.183.413

2.030.395

676.044

Skat af indkomst

efter indtægts-

førsel af henlæg-

gelser

4.224.812

5.600.486

2.652.501

Betalt skat af fak-

tisk indtægtsførte

henlæggelser

2.041.399

3.570.091

1.976.457

7.587.947

Beskatning af faktisk indtægtsførte henlæggelser 29,6%

Der var herefter henvist til pkt. 48 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, hvor det udtaltes, at det ikke var muligt generelt at fastlægge, hvornår selskabsskatteprocenten var så meget mindre end den danske procentsats, at selskabsskattelovens § 13, stk. 3, ikke kunne finde anvendelse. Endvidere fastslog cirkulæret, at en beskatningsprocent for datterselskabet på mere end 30-35 normalt ville kunne anses for tilstrækkelig. Repræsentanterne havde på den baggrund påpeget, at på tidspunktet for udstedelsen af cirkulæret i 1988 var den danske skatteprocent 50, hvorfor kravet i cirkulæret om en beskatningsniveau på 30-35% måtte sammenholdes med et dansk beskatningsniveau på 50% svarende til, at den udenlandske selskabsbeskatning skulle være mindst 60% af det danske beskatningsniveau. Da skatteprocenten for selskaber var nedsat siden 1988 havde repræsentanterne beregnet det løbende krav, som måtte kunne stilles til det udenlandske beskatningsniveau.

År

Dansk skattepct.

Krav til udenlandsk

skattepct.

1989

1990

1991

1992

1993

1994

50

40

38

38

34

34

30,0

24,0

22,8

22,8

20,4

20,4

Der var videre henvist til Skatteministerens svar på et spørgsmål fra Finansrådet i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 35 (L 35 bilag 33 af 14. februar 1995, j.nr. 2.94-719-13) vedrørende den finske nedsættelse af selskabsbeskatningsniveau til 25% i 1993. Skatteministerens udtalte i den anledning bl.a. følgende

"...

Det bemærkes, at jeg i forbindelse med en henvendelse om det finske selskabsskattesystem lige har genovervejet spørgsmålet om den nedre grænse for det beskatningsniveau, der kan godkendes i relation til selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Med virkning fra og med 1993 er den finske enhedssats blevet nedsat til 25 pct.

I den forbindelse er det tilkendegivet, at man som udgangspunkt fortsat kan godkende det finske selskabsskattesystem i forhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

I bemærkningerne til lovforslag nr. L 35 er det nævnt, at et beskatningsniveau på omkring 30 pct. som udgangspunkt vil blive godkendt, forudsat at beskatningsgrundlaget også opgøres på en sammenlignelig måde. Denne udtalelse skal nu ses i sammenhæng med det ovenfor anførte. Herefter vil et beskatningsniveau i udlandet på ikke under 25 pct. normalt blive godkendt i relation til § 13, stk. 3, og dermed også i henseende til den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 32, såfremt skattegrundlaget opgøres på en måde, der kan sammenlignes med den danske.

..."

Det var herefter anført, at et samlet udenlandsk beskatningsniveau på 25% for 1991-1994, hvor den danske selskabsskatteprocent udgjorde 34%/38%, måtte anses for ikke at være væsentligt lavere end det danske beskatningsniveau for selskaber.

Repræsentanterne havde desuden anført, at der ved vurderingen af den beskatning, som et udenlandsk selskab var undergivet i relation til selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skulle tages hensyn til udskudt skat af de hensættelser, der senere ville komme til beskatning i udlandet. Herved var der bl.a. henvist til pkt. 48 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, hvor følgende udtaltes

"...

At datterselskabet i det enkelte indkomstår ikke er blevet pålignet selskabsskat, kan skyldes, at datterselskabet har kunnet udnytte regler i lighed med de danske om f.eks. underskudsfremførsel, afskrivning, henlæggelse til investeringsfonds og lignende.

Manglende skattebetaling til udlandet medfører med andre ord ikke i sig selv, at udbyttet skal medregnes til moderselskabets skattepligtige indkomst, men kan i givet fald give ligningsmyndigheden anledning til at indhente nærmere oplysning om baggrunden herfor.

..."

Som et særligt eksempel på en udenlandsk ordning, som indebar en udskydelse af skattebetalingen, havde repræsentanterne fremdraget den svenske SURV-ordning, hvorefter et svensk selskab med skattemæssig virkning kunne foretage fradrag på 30% af selskabets resultat efter skat med tillæg af selskabets egenkapital primo året. Hensættelserne i et givet år skulle medregnes til selskabets skattepligtige indkomst i det følgende år. Herved blev den svenske selskabsskat reduceret fra 30% til 23,7%. Skatteministeren havde i TfS 1994.555 kommenteret SURV-ordningen, som var gældende i 1991-1993, hvortil der bl.a. blev knyttet følgende kommentar

"...

I lighed med den danske var den svenske selskabsskattesats en enhedssats. Den blev for nyligt nedsat fra 30 pct. til 28 pct. som hovedregel med virkning fra indkomståret 1994.

I henvendelsen til Skatteministeriet blev der præsenteret regnestykker, som skulle vise, at den svenske selskabsskattesats kan komme under de 25 pct., som er nævnt i forbindelse med Skatteministeriets afslag på godkendelse af Taiwans selskabsskattesystem. I disse regnestykker var der fratrukket henlæggelser efter de svenske henlæggelsesordninger, men uden at tage højde for, at henlæggelserne helt eller delvist skal tilbageføres til senere beskatning.

Hertil bemærkede Skatteministeriet, at de svenske henlæggelsesordninger i overensstemmelse med hidtidig praksis ikke er inddraget i Skatteministeriets vurdering i det omfang, de blot indebærer en udskydelse af skatten i lighed med de danske regler om f.eks. underskudsfremførsel, afskrivning, henlæggelse til investeringsfonds og lignende, jf. Skatteministeriets cirkulære af 7/11 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., punkt 48.

..."

Et revisionsfirma havde i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 35 stillet spørgsmål til denne ordning, hvortil Skatteministeren havde udtalt følgende (L 35 bilag 24 af 3. februar 1993)

"...

Selskabets aktuelle skattebetaling til udlandet er ikke i sig selv afgørende for, om der er tale om en væsentlig afvigelse fra de danske regler. Dette skyldes, at den aktuelle skattebetaling - som nævnt i henvendelsen fra revisionsselskabet - kan være påvirket af regler, der indebærer en udskydelse af skatten i lighed med de danske regler om underskudsfremførsel, afskrivning, henlæggelse til investeringsfonds og lignende, jf. spørgsmål 17. Som et eksempel på en udenlandsk ordning, der indebærer en udskydelse af skatten, kan nævnes den svenske henlæggelsesordning, hvor op til 25 pct. af overskuddet kan fradrages ved henlæggelser til såkaldte periodiseringsfonde men hvor beløbene skal tilbageføres til beskatning senest 5 år efter henlæggelsesåret.

..."

På denne baggrund havde repræsentanterne gjort gældende, at der ved opgørelsen af den reelle schweiziske beskatning, som datterselskabet var undergivet, skulle tages hensyn til den udskudte skat af de foretagne skattemæssige hensættelser på samme måde som de danske regler om varelagernedskrivning og de svenske SURV-henlæggelsesregler.

Der var endvidere foretaget en beregning af den samlede beskatning, som udgjorde 28,5%, når der toges hensyn til, at skatterne var fradragsberettigede. Beregningen var foretaget ud fra følgende forudsætninger

Skat til staten

9,8%

Kantonal- og kommunalskat, 12% x faktor 2,5

30.0%

I alt

39,8%

(Faktor 2,5 bestod af kantonskat 1,08, kommunalskat på 1,3 og kirkeskat på 0,12%)

Under hensyntagen til at skatterne på 39,8% var fradragsberettigede, kunne den samlede effektive beskatning opgøres til 28,5%, der fremkom således

(Indkomst ÷ skat) x skatteprocent

=

Skat

(100 ÷ X) x 39,8%

=

X

X

=

28,5%

Afslutningsvis havde repræsentanterne anført, at det kunne lægges til grund, at beskatningen af indkomsten i det schweiziske datterselskab i gennemsnit havde udgjort 25% i 1991 til 1994, inklusive efterbeskatning af henlæggelserne på 28,5%. Derfor havde repræsentanterne anført, at udbyttet fra B Bank (Schweiz) AG på 21.966.240 kr. ikke kunne anses for at være beskattet efter regler, der i væsentlig grad afveg fra reglerne her i landet, og udbyttet skulle derfor ikke medregnes ved opgørelsen af A/S A Banks skattepligtige indkomst for indkomståret 1993, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Landsskatteretten bemærkede

Ifølge § 13, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, i lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., er udbytte fra selskaber, der var hjemmehørende i udlandet, skattefrit, såfremt det udbyttemodtagenede selskab m.v. - moderselskabet - godtgjorde, at udbyttet hidrørte fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattedes efter regler, der ikke i væsentlig grad afveg fra reglerne her i landet.

Det lagdes til grund for afgørelsen, at selskabet opfyldte betingelsen om ejertid og ejerandel, som var opregnet i § 13, stk. 1, nr. 2.

Ved vurderingen af om datterselskabet indkomst i Zürich-kantonen havde været undergivet en beskatning efter regler, der i væsentlig grad afveg fra det danske selskabsskattesystem, måtte der ved sammenligningen af skattesystemerne i de to stater dels henses til reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og til den effektive selskabsskatteprocent.

Med hensyn til opgørelsen af indkomstgrundlaget i datterselskabet lagde retten til grund, at selskabet i forhold til de danske regler havde været særligt begunstiget ved, at det havde foretaget meget betydelige fradrag for hensættelser til de såkaldte "stille reserver" ligesom der forelå fradragsret for betalte skatter. Selskabsbeskatningen i Zürich-kantonen indeholdt der ud over et formueskatteelement og skattesatsen var ikke en enhedssats men progressivt stigende efter overskuddets andel af egenkapitalen. Endvidere bemærkedes det, at der ikke forelå samme grad af samtidighed mellem indkomstperioden og skatteåret, som i den danske selskabsbeskatning.

For så vidt angik skattesatsens størrelse i forhold til den i 1993 gældende danske selskabsskattesats, som i almindelighed udgjorde 34%, hvortil kom et tillæg på 11,75% af indkomstskatten for selskaber, der stod uden for acontoskatteordningen, kunne retten tiltræde det af repræsentanterne anførte. Der måtte således ved sammenligningen af skattesatserne tages hensyn til den sænkning af selskabsskatter, som generelt havde fundet sted i de europæiske stater, herunder i Storbritannien, Sverige og Finland.

Retten fandt, at bedømmelsen af skattesystemet i Zürich-kantonen ikke alene kunne foretages ved en sammenligning af skattesatserne, men at der måtte foretages en generel vurdering, hvor bl.a. de hensyn, som var anført i § 7 i bekendtgørelsen nr. 903 af 12. november 1993 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., også måtte tages i betragtning.

Retten fandt endvidere, at der ved vurderingen af datterselskabets indkomstbeskatning skulle tages højde for, at de omtalte henlæggelser skulle tilbageføres til senere beskatning.

Retten fandt efter en samlet vurdering af de ovenfor anførte momenter, at klageren havde godtgjort, at den indkomstbeskatning, som det schweiziske datterselskab havde været undergivet, havde opfyldt kriteriet i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, om ikke at afvige væsentligt fra beskatningen efter de danske regler.

Den påklagede afgørelse blev nedsat.

En banks udbytte fra et datterselskab i Zürichkantonen i Schweiz ansås for omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 3, idet skattesystemet i den pågældende kanton ansås for at opfylde betingelserne for skattefrihed.