Legislator Case Law & Legislation
W19991135825 DK

Landsskatteretskendelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11358 Valid

Artikel 13, afsnit A, stk. 1, litra i, omhandlede uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning hertil, som præsteredes af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der var anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål.

Landsskatteretten fandt, at der i artikel 13, afsnit A, stk. 1, litra o, var tillagt medlemsstaterne en beføjelse til at foretage begrænsninger eller fastsætte betingelser, der vedrørte de ellers i medfør af artiklen afgiftsfritagne indsamlingsarrangementer. Som følge heraf var der ikke anledning til at anse momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, for stridende mod direktivteksten, ligesom den af foreningen påberåbte direktivbestemmelse ikke var umiddelbart anvendelig, idet bestemmelsen ikke i fornødent omfang var ubetinget og klar.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Endelig adm. afgørelse 1999 11358 Valid

Landsskatteretskendelse

Støtteforening til friskole

- diverse arrangementer

- momsfritagelse

Reference

ML § 13. stk. 1, nr. 18

Støtteforeningen A's klage til Landsskatteretten skyldtes, at Told- og Skattestyrelsen ved afgørelse af 5. oktober 1998 ikke havde imødekommet foreningens ansøgning om momsfritagelse i forbindelse med afholdelse af en række arrangementer med salg af diverse hjemmelavede effekter.

Det var oplyst, at der i tilknytning til skolen var etableret en støtteforening, som blandt andet havde til formål at indsamle midler til skolen. Indsamling af midler skete i forbindelse med afholdelse af skolefester, julebod, adventsfest m.v. Støtteforeningens overskud fra arrangementerne blev doneret til skolen og anvendtes fuldt ud til at støtte og videreudvikling af den pædagogiske linie på friskolen.

Det var oplyst, at foreningen ved ansøgning dateret den 6. januar 1998 havde ansøgt om momsfritagelse til følgende 5 arrangementer: adventsfest på skolen den 6. december 1997, julebod den 8. - 10. december 1997, skolefest den 27. marts 1998, minimarked på skolen den 26. september 1998, adventsfest på skolen den 5. december 1998. Af ansøgningen fremgik, at der ved de nævnte arrangementer ville ske salg af diverse hjemmelavede effekter, samt at der ikke blev serveret spise- og drikkevarer. Videre fremgik, at overskuddet fuldt ud skulle bruges til generel støtte til videreudvikling af den pædagogiske linie på skolen.

Den 12. januar 1998 traf Told- og Skatteregionen afgørelse om, at de omhandlede arrangementer ikke kunne momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.

Told- og Skattestyrelsen havde ved afgørelse af 5. oktober 1998 stadfæstet regionens afgørelse. Det var som begrundelse herfor anført, at den i ansøgningen angivne anvendelse af overskuddet ikke i henhold til praksis kunne anses for omfattet af fritagelsesreglen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, da der ikke forelå det fornødne element af velgørenhed. Styrelsen havde herved bl.a. lagt vægt på, at anvendelsen af overskuddet kun kom skolens elever til gode, og dermed ikke en videre kreds af personer. Derudover opfattede styrelsen uddannelse og undervisning som et integreret element i skolens drift, og bidrag til den ordinære drift af skoler var ikke omfattet af bestemmelsen.

På baggrund af en anmodning fra den klagende forening om en revurdering af afgørelsen under henvisning til artikel 13, afsnit A, stk. 1, litra o, i 6. momsdirektiv, havde Told- og Skattestyrelsen herefter den 1. december 1998 tilskrevet foreningen med meddelelse om, at man fastholdt den trufne afgørelse. Det var heri anført, at artikel 13, afsnit A, stk. 1, litra o, efter styrelsens opfattelse ikke var direkte anvendelig. Forudsætningen herfor var, at bestemmelsen var konkret, judiciabel og umiddelbart anvendelig. Den anførte bestemmelse opfyldte som udgangspunkt forudsætningerne om klarhed og detaljeringsgrad, men bestemmelsen var på trods heraf ikke umiddelbart anvendelig, hvorfor den danske praksis ikke sås at være stridende med den pågældende regel. Styrelsens opfattelse var begrundet i, at artiklen ikke var tilstrækkelig konkret, da bestemmelsen gav medlemslandene ret til at indføre enhver nødvendig begrænsning. Det var på denne baggrund styrelsens opfattelse, at den danske praksis vedrørende velgørende arrangementer var i overensstemmelse med EU-reglerne.

Den klagende forenings repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der blev godkendt momsfritagelse for de omhandlede velgørende arrangementer.

Det var til støtte herfor gjort gældende, at støtteforeningen med hjemmel i momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, kunne opnå tilladelse til at afholde arrangementer mv. til fordel for friskolen som momsfritagne arrangementer. Det fremgik klart af den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv, artikel 13, litra A, stk. 1, o., at indsamling til fordel for skoler ansås for et velgørende/almennyttigt formål. Der var ikke i momsloven eller momsbekendtgørelsen foretaget begrænsninger, der kunne føre til en anden opfattelse. Det fremgik da også af direktivteksten, at begrænsninger navnlig forudsattes indføjet for så vidt angik antallet af arrangementer og størrelsen af indkomne beløb. I momsbekendtgørelsens § 1 var fastsat begrænsninger for så vidt angik antallet af arrangementer, derimod var der ikke fastsat begrænsninger i relation til beløbsstørrelsen, hvilket i praksis betød, at der ikke gjaldt begrænsninger herom. Det måtte på samme måde antages, at en eventuel begrænsning for så vidt angik overskudsanvendelsen skulle være udtrykkeligt nævnt i lovteksten for at have virkning. Det var imidlertid korrekt, at der ikke var overensstemmelse i formuleringen af de anførte bestemmelser i momsloven og momsdirektivet, som var formuleret mere konkret med hensyn til de formål, som berettigede til momsfritagelse. Der var imidlertid ikke grundlag for, at denne forskel førte til en indskrænkende fortolkning i forhold til direktivteksten.

Landsskatteretten udtalte

Varer og ydelser, der blev leveret i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer, kunne efter forudgående ansøgning fritages for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, under visse nærmere angivne betingelser.

Begrebet velgørende arrangementer var i bestemmelsen defineret som arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendtes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Henset til den i ansøgningen om momsfritagelse angivne anvendelse af overskud vedrørende de omhandlede arrangementer kunne Landsskatteretten tiltræde, at betingelserne for momsfritagelse af de af Told- og Skattestyrelsen anførte grunde ikke var opfyldt.

Af bemærkningerne til momslovens § 13 fremgik, at fritagelserne var fastsat i overensstemmelse med 6. momsdirektiv og svarede til direktivets artikel 13 om afgiftsfritagelser i indlandet. Af den for nærværende sag relevante direktivbestemmelse, artikel 13, afsnit A, stk. 1, litra o, fremgik følgende

"tjenesteydelser og levering af goder, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n) i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages til egen fordel, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Medlemsstaterne kan indføre enhver nødvendig begrænsning navnlig med hensyn til antallet af de arrangementer eller størrelsen af de indkomne beløb, for hvilke der kan meddeles fritagelse,"

Endelig adm. afgørelse 1999 11358 Valid

Arrangementer afholdt af en støtteforening til en friskole kunne ikke anses for omfattet af bestemmelsen om momsfritagelse i § 19, stk. 1, nr. 18.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →