Omtale af fortrolige helbredsoplysninger til et fagblad

Omtale af fortrolige helbredsoplysninger til et fagblad

Patientklagenævnet fandt, at psykologen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, da hun i sit brev udtalte sig om drengens sygdom. Nævnet lagde vægt på, at psykologen i sit brev omtalte fortrolige helbredsoplysninger ved at tilkendegive sin opfattelse af drengens sygdom og prognose. Der var herved tale om rent personlige oplysninger, som psykologen havde modtaget i sammenhæng med et tidligere behandlingsforhold, og som derfor var omfattet af reglerne om tavshedspligt.

Nævnet fandt endvidere, at der i den konkrete situation ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at psykologen undtagelsesvis var berettiget til at videregive oplysningerne på trods af deres fortrolige karakter. Nævnet fandt anledning til at bemærke, at også enkeltstående og mere vage helbredsoplysninger som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersoners tavshedspligt. Psykologen havde således fremsat sine bemærkninger i form af en forholdsvis begrænset nuancering af en oplysning, som gennem forældrene i forvejen var bragt til offentlighedens kundskab. Det var imidlertid nævnets opfattelse, at også en mere begrænset videregivelse af oplysninger kan være egnet til at forstyrre det nødvendige tillidsforhold mellem patient og behandler, hvorfor heller ikke sådanne oplysninger bør videregives uden patientens samtykke.

En 17-årig dreng med epilepsi var tidligere blevet undersøgt af en psykolog med henblik på observation og testning. Psykologen havde også senere ved flere lejligheder haft kontakt med drengens forældre. I juli 1998 læste psykologen i et fagblad en artikel, som omhandlede en dreng med en svær behandlelig epilepsi. Psykologen, der genkendte drengen som sin patient, fandt bestemte oplysninger misvisende og uheldige, navnlig moderens udtalelser om, at drengens videre prognose omfattede demensudvikling og tidlig død. Psykologen skrev derfor et brev til fagbladets udgiver, hvori hun kritiserede, at bladet uden kommentarer havde viderebragt moderens opfattelser. Psykologen skrev i den forbindelse: "Han kunne naturligvis have fremadskridende hjernesygdom, som gjorde, at han ville dø tidligt, men dette burde jo så på en eller anden måde fremgå - tilfældigvis ved jeg, at det ikke er det, der er tilfældet, men i denne sammenhæng er det i øvrigt helt ligegyldigt."

Der blev klaget over, at psykologen havde brudt sin tavshedspligt ved at udtale sig om drengens sygdom.