Pleje og behandling af ældre svækket patient på plejehjem

Pleje og behandling af ældre svækket patient på plejehjem

Patientklagenævnet fandt blandt andet, at de sygeplejersker, der var ansvarlige for plejen af manden, ikke havde udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med plejen af ham i perioden fra den 29. april til den 29. december 1998 på plejehjemmet. Da det ikke var muligt at identificere de pågældende sygeplejersker med sikkerhed, blev afgørelsen sendt til områdelederen til orientering.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det i plejerapporten ofte er beskrevet, om manden havde haft god appetit eller kun spist og drukket lidt. Det er ofte beskrevet, at manden havde en dårlig appetit og kun spiste og drak lidt, uden at dette har medført nogen tiltag til handlinger. Nævnet fandt, at der på grund af de mange episoder med nedsat føde- og væskeindtagelse burde have været ført et skema over, hvad manden spiste og drak, så man kunne danne sig et billede af ernæringen, inden den blev så dårlig som beskrevet fra sygehuset. Nævnet fandt endvidere, at man burde have opdaget og reageret på det store vægttab, der var en følge af den manglende ernæring. Nævnet bemærkede, at det ikke af plejerapporten fremgår, at manden ikke selv ønskede at spise og drikke, eller at ernæringstilstanden havde været drøftet. Nævnet bemærkede i øvrigt, at det af plejerapporten fremgår, at der havde været taget hånd om andre forskellige problemer i relation til mandens helbredstilstand.

Patientklagenævnet fandt, at den praktiserende læge ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med behandlingen af manden i perioden fra den 15. til den 29. december 1998. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen tidligere havde aflagt sygebesøg hos manden, idet en feberperiode af mere end få dages varighed hos en ældre handicappet person bør lede tanken hen på en behandlingskrævende infektion.

Nævnet lagde vægt på, at lægen den 15. december 1998 blev kontaktet af plejehjemmet og fik oplyst, at der var temperaturforhøjelse, men at tilstanden var uændret uden akutte sygdomstegn. Herefter blev lægen kontaktet af plejehjemmet den 17. og 21. december 1998 med oplysning om, at der fortsat var feber, men ingen nye ændringer i tilstanden, og at personalet søgte at give manden den nødvendige væske. Lægen anbefalede, at den blodprøvetagning, der var ordineret den 15. december 1998, snarest fandt sted, og at der blev lavet en urinundersøgelse. Ved kontakt mellem lægen og plejehjemmet den 23. december 1998, blev det aftalt, at man skulle sørge for at give ham nok at spise og drikke, da blodprøverne havde vist tegn på dehydrering. Den 29. december 1998 aflagde lægen uopfordret besøg hos manden på baggrund af plejepersonalets oplysninger om tiltagende sløvhed, og han foranledigede akut indlæggelse på grund af svær væskemangel.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at mandens tilstand ifølge plejerapporten er beskrevet som stort set uforandret i hele forløbet, specielt var der ingen tegn til forværring af infektionen, idet temperaturen i hele forløbet kun var let forhøjet, men mandens almentilstand forringedes med yderligere reduceret væske- og fødeindtagelse til følge.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik vedrørende de øvrige klagepunkter.

En 78-årig mand fik ophold på plejehjem på grund af følger efter et slagtilfælde. Forinden havde han været indlagt på sygehus samt haft ophold på et genoptræningscenter.

Under opholdet på plejehjemmet blev manden tiltagende træt, sløv og ked af det. Han ønskede efterhånden ikke at deltage i den planlagte gangtræning. Den praktiserende læge fandt, at manden havde tydelige tegn på nedtrykthed, idet han virkede forstenet, passiv og indelukket.

I midten af december klagede manden over hovedpine, og han havde i de følgende uger svingende temperaturforhøjelse, hvorfor der flere gange blev taget kontakt til den praktiserende læge. Den 29. december 1998 blev manden indlagt på sygehus til væskebehandling (rehydrering). Lægerne på sygehuset fandt, at manden var kraftigt underernæret, hvorfor der blev anlagt sonde direkte til mavesækken med henblik på ernæring.

Der blev klaget over, at man på plejehjemmet ikke havde været tilstrækkelig opmærksom på mandens væske- og ernæringsbehov, at der ikke blev tilkaldt læge, da han gennem længere tid havde haft feber, at han ikke fik tilstrækkelig genoptræning, og at han en bestemt dag ikke blev tilstrækkeligt observeret. Endvidere blev der klaget over den praktiserende læges behandling af mandens febertilstand, og over en sygeplejerskes vurdering af mandens tilstand og plejebehov.