Klinisk undersøgelse af knæ

Klinisk undersøgelse af knæ

Patientklagenævnet fandt, at overlægen ikke havde udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af patienten.

Nævnet fandt, at overlægen burde have henvist patienten til nærmere undersøgelse hos en specialist, dels fordi der var gået mere end en måned efter skaden, hvoraf patienten de seneste 3 uger havde været fritaget for knæbelastende tjeneste og fået gigtmedicin, uden at det havde haft virkning, dels fordi overlægen ikke fandt det muligt at gennemføre en almindelig diagnostisk knæundersøgelse, da patienten ikke kunne slappe af.

Det var nævnets opfattelse, at der derfor ikke var tilstrækkelig grundlag for diagnosen overbelastning, hverken i sygehistorien eller ved den kliniske undersøgelse.

En 20-årig mandlig sergentelev fik under et terrænløb gener fra venstre knæ med tiltagende smerter. Efter 3 uger med fortsatte smerter i knæet henvendte han sig til lægetjenesten på sergentskolen. Ved undersøgelsen fandtes mistanke om menisklæsion samt irritationstilstand langs en sene. Patienten blev fritaget for tjeneste, der kunne belaste knæet og behandlet med gigtmedicin. 3 uger senere henvendte han sig igen på lægetjenesten, hvor han blev set af en overlæge. Overlægen kunne ikke foretage en gennemgribende undersøgelse af knæet, fordi knæet ikke var tilstrækkeligt afslappet, men fandt at symptomerne var forårsaget af belastning af knæet. Patienten blev fortsat fritaget for knæbelastende aktivitet. 6 uger senere henvendte patienten sig skriftligt til lægetjenesten og anmodede om yderligere undersøgelse, da der stadig var problemer med knæet. Han blev henvist til yderligere knæundersøgelse på et sygehus. En røntgenundersøgelse 3 måneder sendere af venstre ben og lårben viste en stor knogleopløsende proces i den nederste del af lårbensknoglen i den udvendige side af denne og umiddelbart over knæleddet.

Der blev klaget over, at overlægen ikke foranledigede tilstrækkelig undersøgelse af patientens knæ.