Klage over ubrugelige briller leveret af en optiker efter brillerecept fra en øjenlæge

Klage over ubrugelige briller leveret af en optiker efter brillerecept fra en øjenlæge

For så vidt angik øjenlægen fandt Patientklagenævnet, at øjenlægen ikke kunne kritiseres for behandlingen af patienten, idet han foretog en tilstrækkelig undersøgelse af patientens syn, og idet synet blev prøvet 2 gange, først med aktuelle brille og derefter i forbindelse med ny brilleudmåling.

Det var nævnets opfattelse, at øjenlægen ikke kunne kritiseres for den brillerecept, han udskrev til patienten, idet enhver synsstyrkebestemmelse og brilleudmåling foregår gennem et samspil mellem undersøger og den person, som undersøges. Der er tale om en subjektiv vurdering, hvor resultatet afgøres ud fra den undersøgtes svar. Dette svar nedskrives på brillerecepten. Svaret lå med hensyn til afstandsdelen i brillen tæt på tidligere besvarelser. Nærtillægget var på 2,75 dioptri, hvilket var +0,50 D stærkere end ved tidligere noteringer. Resultatet ligger dog inden for den fysiologiske variation, som en del patienter finder tilfredsstillende ved tæt nærarbejde (læsning).

Nævnet fandt, at det afgørende er, hvilken afstand patienten ønsker at læse i. Med et tillæg på 2,75 D er den optimale læseafstand på omkring 36 cm. Med et læsetillæg på 2,00 D er den optimale læseafstand på 50 cm. Det vil sige, at patienten også ville kunne læse med den brille, som blev fremstillet efter øjenlægens brillerecept, blot teksten blev holdt tættere på øjnene.

For så vidt angik optikeren, fandt nævnet, at han havde handlet korrekt i forhold til almindelig anerkendt faglig standard, idet den aktuelle brillerecept ikke giver anledning til mistanke om fejl ved ordinationen. Den manglende datering af øjenlægens brillerecept ændrer ikke dennes gyldighed.

Nævnet kunne oplyse, at en optiker og en kontaktlinseoptiker skal følge lægens ordination, hvor en sådan foreligger, eller kontakte lægen ved mistanke om fejl ved ordinationen.

Det var nævnets opfattelse, at et interval på 5 måneder fra udstedelse til indløsning af en brillerecept ikke er ualmindeligt. De fleste mennesker bruger et par briller i flere år, hvorfor det ikke med rimelighed kan bebrejdes forbrugeren, hvis denne ikke er opmærksom på en eventuel forældelse. Den omstændighed, at patienten var under behandling for grøn stær, skønnes i den konkrete sag ikke at medføre, at brillerecepten skulle være forældet på indløsningstidspunktet.

En 67-årig mand henvendte sig hos en speciallæge i øjensygdomme. Ifølge øjenlægens journal havde patienten en synsstyrke på 0.8 på højre øje og 1.0 på venstre øje efter korrektion med egen brille. Patientens egen brille korrigerede for langsynethed og bygningsfejl på begge øjne (højre: +1.75, () -0.25 i 131 grader, venstre: +2.00 () -0.75 i 32 grader, add. +2,25). Øjenlægen undersøgte patienten og fandt, at han med korrektion for langsynethed og bygningsfejl havde en synsstyrke på højre øje på 0.9 (+1,75 () -0,5 i 131 gr.) og på venstre øje en synsstyrke på 1,0 (+1,75 () -0,75 i ca. 40 gr). Øjenlægen udskrev en brillerecept, som angav, at synet skulle korrigeres til 0.9 (+1,75 () -0,75 i 115 gr.) på højre øje, og 1,0 (+1,75 () -0,50 i 36 gr.) på venstre øje, med nærkorrektion (add.) på +2.75.

Knap 5 måneder senere henvendte patienten sig hos en optiker, der udførte den ordinerede brille i henhold til receptens styrkeangivelser. 8 dage efter at patienten havde fået udleveret nye briller efter ovennævnte recept, klagede han over læseafstanden. Optikeren foretog en synsprøve og fandt, at nærkorrektionen var for stærk (add. 0.75 dioptrier for stærk).

Der blev klaget over, at patienten modtog et par ubrugelige briller leveret af optikeren efter en brillerecept fra øjenlægen.