Overset brud på brystben

Overset brud på brystben

For så vidt angik den involverede vagtlæge fandt Patientklagenævnet, at han havde handlet i overensstemmelse med almindelig faglig standard, idet han havde henvist manden til skadestuen med henblik på røntgenundersøgelse af brystkassen og brystbenet, samt en efterfølgende ortopædkirurgisk vurdering.

For så vidt angår behandlingen på skadestuen, fandt Patientklagenævnet, at reservelægen havde handlet under almindelig faglig standard ved vurderingen og behandlingen af patienten, idet han ved en samtale med patienten burde have fået fastlagt, om der tidligere havde været et traume mod brystkassen, idet han havde en formodning herom, ligesom han ved egen vurdering selv burde have undersøgt hans tilstand.

Nævnet oplyste, at det ved brysttraumer, som det patienten var udsat for, er kendt, at der kan forekomme alvorligere læsioner af de bagved brystbenet liggende strukturer.

Det var endvidere nævnets vurdering, at røntgenoptagelsen den 16. februar 1999 viste et brud cirka midt på brystbenet med en knoglebredddes forskydning. Bruddets øvre ende var således trykket ind i brysthulen. Bag brudområdet sås en langstrakt og op til 1 cm tyk fortætning foreneligt med blodig ansamling, hvilket tydede på en frisk læsion. Forandringerne var tydeligere på specialoptagelsen af brystbenet, men bruddet og forskydningen kunne ligeledes ses på sideoptagelsen af brysthulen. Der kunne ikke med sikkerhed ses nogen brud på ribbenene, ligesom der ikke var tegn til sammenklapning af lungevævet eller blod i lungehulen. Nævnet kunne dertil oplyse, at uforskudte brud på brystbenet kan være besværlige at diagnosticere på almindelige røntgenoptagelser, men at det var nævnets vurdering, at et tydeligt forskudt brud på specialoptagelse af brystbenet ikke bør overses.

For så vidt angår den praktiserende læge fandt Patientklagenævnet, at han havde handlet i overensstemmelse med almindelig faglig standard, idet det var korrekt at tilbyde indlæggelse og alternativt at tilbyde smertestillende medicin, da traumet mod brystkassen fra ortopædkirurgisk side var blevet vurderet som ukompliceret.

Nævnet oplyste, at behandlingen ved brud på ribben eller brystben i ukomplicerede tilfælde alene er smertestillende (symptomatisk). Smerter efter brud på ribben og brystben kan dog være meget generende og langvarige.

Patientklagenævnet fandt det for så vidt angår informationen godtgjort, at patienten den 17. februar 1999 var blevet informeret om, at der var brud på brystbenet, idet det af journalen fremgik, at patienten var blevet kontaktet telefonisk, og at han blev informeret om, at der på en røntgenkonference blev fundet, at der var brud på brystbenet, men at behandlingsregimet var uændret.

Vedrørende behandlingen på intensiv afdeling fandt Patientklagenævnet, at der var blevet handlet i overensstemmelse med almindelig faglig standard, idet anlæggelsen af den kunstige luftrørsåbning ifølge beskrivelsen blev foretaget i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, og der var intet, der tydede på, at der skulle være begået fejl under proceduren. Endvidere fandt nævnet, at der konstant var nogen til stede på sygestuen fra starten af den anden blødning, og at der blev foretaget relevant behandling, som levede op til almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet oplyste, at de fysiske afstande på en intensiv afdeling er små med sygestuerne placeret tæt omkring et kontrolrum. Elektroniske alarmsystemer vedrørende livsvigtige parametre (hjerteaktion og respiratorfunktion m.v.) sikrer, at sygeplejersken øjeblikkeligt vil kunne komme til stede ved problemer. Afhængig af patientens tilstand vil der desuden være regelmæssige tilsyn eller konstant tilstedeværelse af plejepersonale på sygestuen. En sådan organisation anvendes på mange intensiv afdelinger og kan ikke anses for uforsvarlig. Nævnet oplyste videre, at Cyclocapron i visse situationer kan medvirke til at bremse blødning.

Det var Patientklagenævnet opfattelse, at patienten blev ramt af en velkendt, men meget sjælden komplikation i form af blødning til lungerne fra den kunstige luftrørsåbning, og det var nævnets vurdering, at det tragiske forløb er et eksempel på, at når denne komplikation optræder, kan forløbet være så voldsomt, at selv en hurtigt indsat, korrekt behandling ikke er tilstrækkelig.

En 77-årig mand var involveret i et trafikuheld, hvor han slog brystkassen mod ratstammen. Han blev efter undersøgelse af en vagtlæge henvist til skadestuen, hvor han blev undersøgt af en forvagt, som konfererede med sin bagvagt. Bagvagten vurderede, at der var et brud på brystbenet, men da der ikke var en omkringliggende ansamling, mente han, at bruddet var af ældre dato. Overvejelserne om bruddet blev ikke journalført. Patienten blev derefter sendt hjem. På en røntgenkonference dagen efter blev det konstateret, at der var et tværbrud af brystbenet mellem den øverste 1/3 og nederste 2/3 af brystbenet. Den øverste tredjedel af brystbenet var forskudt bagud, og bag brystbenet var der øget bløddelsfylde. Der var ikke luft i brysthulen eller blodansamling.

Dagen efter kontaktede mandens hustru sin praktiserende læge og bad om et sygebesøg, da han havde stærke, tiltagende smerter samt vejrtrækningsbesvær. Lægen var via vagtlægenotatet og røntgenbeskrivelsen fra røntgenafdelingen blevet oplyst om, at patienten havde brækket brystbenet, og at behandlingen var smertestillende, samt at egen læge skulle kontaktes ved symptomer på lungebetændelse. Lægen fandt på den baggrund ikke, at det var indiceret med et akut sygebesøg, men ordinerede i stedet smertestillende medicin (Panodil og Nobligan) for at formindske risikoen for lungebetændelse og forklarede ægtefællen vigtigheden af smertedæmpende behandling, idet det var væsentligt, at patienten blev i stand til at trække vejret godt igennem.

På fjerdedagen efter uheldet blev patienten akut indlagt på grund af tiltagende smerter og vejrtrækningsbesvær. Ved en røntgenundersøgelse blev der foruden bruddet på brystbenet også fundet brud af flere ribben. Der var således tale om et såkaldt "løst" brystskelet, og der blev derfor anlagt epiduralkateter, gennem hvilket der blev indsprøjtet morfin i doser, der kunne holde patienten smertefri. Ved en ny røntgenundersøgelse af brystkassen samme dag blev der fundet, at der var begyndende luftansamling i højre brysthule. Da luftansamlingen tiltog, blev der lagt dræn i højre brysthule, og patienten blev lagt i respirator. Efter 14 dage i respirator var tilstanden så god, at behandlingen med respirator kunne stoppes. Tre dage senere blev det imidlertid nødvendigt at genoptage respiratorbehandling, da patienten var tiltagende udmattet. Endvidere blev det fundet nødvendig at erstatte den tube, der var nedlagt gennem næsen i luftrøret, med et rør (trakealtube) indført gennem en kunstig luftrørsåbning fra halsens forside (perkutan dilatationstrakeostomi).

To dage senere blev der observeret let sivning af blod fra den kunstige luftrørsåbning, og patienten havde været noget urolig. Der blev givet beroligende/sløvende medicin (Dormicum), og siveblødningen blev standset efter let kompression af den kunstige luftrørsåbning. Da patienten fortsat var noget urolig, blev han konstant overvåget og søgt beroliget af plejepersonale på sygestuen. Ca. en halv time efter den første blødning, blev der atter observeret blødning fra den kunstige luftrørsåbning, og der blev derfor igen forsøgt kompression og indgivet Cyclocapron. Blødningen tiltog imidlertid, blodtrykket steg, og patienten fik besværet vejrtrækning, hvorfor der blev forsøgt at sikre tilstrækkelig ilttilførsel ved at indblæse ren ilt i lungerne gennem det kunstige luftrør, idet man samtidig gav mere sløvende medicin (Dormicum og Haldid). Der kom imidlertid hurtigt så stor modstand, at indblæsning af ilt ikke var mulig, og sugning gennem det kunstige luftrør blev derfor forsøgt, uden at det hjalp. Det kunstige luftrør blev derefter fjernet og i stedet indsat på sædvanligvis gennem munden for at sikre, at modstanden mod indblæsning ikke skyldtes mekaniske forhold som følge af displacering eller tillukning af røret. Det var imidlertid fortsat ikke muligt at indblæse tilstrækkeligt ilt i lungerne, og genoplivningsbehandling med hjertemassage og kredsløbsstimulerende medicin (Adrenalin og Atropin) var forgæves. Ifølge retslig obduktion blev der fundet nedsuget blod i luftvejene, følger efter lungebetændelse, væskeansamling i brysthulen, brud af brystbenet og ribbenene 3 - 6 på højre side.

Der blev klaget over, at manden ikke blev undersøgt og behandlet tilstrækkeligt af diverse involverede læger, samt at han ikke blev informeret om, at der var brud af hans ribben.