Klage i forbindelse med operation af åreknuder

Klage i forbindelse med operation af åreknuder

Patientklagenævnet fandt for så vidt angik speciallægen i ortopædkirurgi, at denne ikke kunne kritiseres for behandlingen af patienten, idet der på det foreliggende var indikation for operation, og idet operationen blev udført efter daværende standard med frilægning af den dybe vene med underbinding af en stump vene tæt på den dybe vene samt underbinding af 2 lokale åreknuder på underbenet.

For så vidt angik speciallægen i karkirurgi, fandt nævnet, at denne ikke kunne kritiseres for behandlingen af patienten, idet behandling blev udført efter daværende standard.

Nævnet kunne oplyse, at behandling af åreknuder på bagsiden af underbenet svarende til vena saphena parvas (en overfladisk vene) forløb ikke er uden vanskeligheder. Der er tale om en operation i knæhasen, hvor der er 3 kendte og benævnte nervestrukturer samt relativ dyb beliggenhed af den dybe vene, som ligger tæt på pulsåren (vene og arterie poplitea). Det er kendt, at der er en høj recidivrate efter disse operationer. Den vigtigste årsag er, at indløbet af vena saphena parva i den dybe vene er variabelt. En anden årsag er, at der er andre forbindelseskanaler mellem vena saphena parva og den dybe vene, som kan være årsag til åreknudedannelsen.

Endelig kunne nævnet oplyse, at sagen efter udgivelsen af Varicerapporten (Rapport om behandling af åreknuder) fra Sundhedsstyrelsen i 1998 ville sagen have set anderledes ud. Moderne åreknudebehandling i dag anbefaler, at man netop i knæhasen anvender en farveskanner, som entydigt fortæller om anatomien og dermed også lokalisationen af den overfladiske venes indløb i den dybe vene samt evt. andre indløb og desuden entydigt undersøger venefunktionen (grad af klapinsufficiens) i såvel den overfladiske som den dybe vene.

En 55-årig kvinde blev i november 1995 opereret for åreknuder på bagsiden af venstre ben af en speciallæge i ortopædkirurgi. Ved undersøgelse af patienten inden operationen blev der fundet reståreknuder efter flere tidligere operationer i venstre knæhase samt to åreknuder længere nede på underbenet. Ved forundersøgelsen var der pænt afløb ved Perthes prøve (en metode til undersøgelse af kredsløbet i forbindelse med operation for åreknuder). Ved operationen undersøgte speciallægen blodåreforløbet og fjernede herefter åreknuderne i såvel knæhasen som længere nede på underbenet. Operationen forløb uden komplikationer.

I april 1997 blev patienten på ny opereret for sine åreknuder af en speciallæge i karkirurgi. Ved sin undersøgelse forud for operationen fandt speciallægen, at patienten på ny havde åreknuder i venstre knæhase samt på bagsiden af venstre underben. Det blev konstateret, at venen tømte sig pænt, men med hurtig genfyldning på grund af insufficiente klapper. Der blev fundet operationsindikation og ikke foretaget yderligere diagnostisk udredning. Ved operationen blev der afskåret sidegrene, og indløbet i den dybe vene oversyet. Flere åreknuder blev fjernet svarende til underbenet gennem separate snit. Ved ambulant kontrol en måned senere var der ingen tegn på gendannelse af åreknuderne, og operationsarrene var ophelede. I marts 1998 henvendte patienten sig på grund af gendannelse af åreknuderne i knæhasen og ned på underbenet. Speciallægen i karkirurgi fandt ikke, at der var indikation for fornyet operation, da generne skyldtes insufficiens af de dybtliggende blodårer, og speciallæge anbefalede, at patienten fremover anvendte støttestrømper.

Der blev klaget over, at begge speciallæger ikke var tilstrækkelig omhyggelige ved operation af patienten i henholdsvis 1995 og 1997.