Legislator Case Law & Legislation
W19991129625 DK

Forsinket CT-scanning ved mistanke om blodprop i hjernen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11296 Valid

Forsinket CT-scanning ved mistanke om blodprop i hjernen

Patientklagenævnet fandt, at lægerne på apopleksiafsnittet ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuld ved undersøgelse og behandling af patienten.

For så vidt angår undersøgelsen lagde nævnet vægt på, at der straks på indlæggelsesdagen blev iværksat et relevant undersøgelsesprogram, som tillige omfattede en CT-scanning af hjernen. På grund af kapacitetsproblemer på sygehusets røntgenafdeling kunne CT-scanningen ikke gennemføres inden for den sædvanlige tidsramme. Lægerne rykkede 5 dage efter indlæggelsen for scanningen, men kapacitetsproblemerne på røntgenafdelingen var på det tidspunkt så store, at blandt andet et antal livstruede patienter ikke kunne scannes akut.

For så vidt angår behandlingen lagde nævnet vægt på, at der blev iværksat en relevant medicinsk behandling, så snart patientens diagnose var afklaret ved hjælp af CT-scanningen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det lægelige skøn, hvorefter en blodpropforebyggende medicinbehandling ikke skulle iværksættes, inden CT-scanningen tillod en sikker vurdering af apopleksitilstandens årsag.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en apopleksitilstand tillige kan være forårsaget af blødninger eller en svulster. Ca. 15 % af apopleksitilfældene skyldes således en hjerneblødning, og i disse tilfælde anses en behandling med blodpropforebyggende midler som uegnet eller direkte skadelig.

Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægerne snarest efter patientens indlæggelse havde iværksat en behandling med acetylsalicylsyre. Nævnet lagde vægt på nyere undersøgelser, hvorefter en sådan behandling, såfremt den iværksættes indenfor 48 timer efter tilstandens optræden, medfører en sikker, om end beskeden, nedsættelse af risikoen for ny blodpropdannelse.

Endelig adm. afgørelse 1999 11296 Valid

En 83-årig kvinde blev indlagt på et apopleksiafsnittet på en medicinsk sygehusafdeling, på grund af apopleksi med lammelser i hele højre side af kroppen. Lægerne mistænkte en blodprop i hjernen og iværksatte diverse undersøgelser, herunder EKG, ultralydscanning af halskarrene samt røntgenundersøgelse. På indlæggelsesdagen blev der endvidere bestilt en CT-scanning af hjernen.

Der blev klaget over patientens undersøgelse og behandling, idet CT-scanningen først blev foretaget 11 dage efter indlæggelsen. Herefter begyndte man behandling med blodpropforebyggende medicin.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →