Syning af brud på lukkemusklen

Syning af brud på lukkemusklen

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for kritik af 1. reservelæge As behandling af Patienten i perioden fra den 26. juli til den 8. september 1998.

Patientklagenævnet fandt, at 1. reservelæge A foretog en adækvat undersøgelse af patienten, herunder sikrede sig korrekt syning ved efterfølgende føleundersøgelse af endetarmen (rectaleksploration), hvorved hun udelukkede skade i endetarmen. Det var nævnets opfattelse, at bristningen af lukkemusklen måtte betegnes som et hændeligt uheld.

For så vidt angår 1. reservelæge As udredning af patienten den 13. august 1998, fandt nævnet, at der blev foretaget en relevant undersøgelse, herunder føleundersøgelse af endetarmen (rectaleksploration). Da der fandtes tegn til en overfladisk infektion i episiotomien, blev patienten korrekt tilrådet bad 3 gange dagligt. Der blev tillige aftalt ny tid til kontrol fire uger senere.

Vedrørende undersøgelsen den 8. september 1998, lagde nævnet vægt på, at 1. reservelæge A nu kunne konstatere, at episiotomien var helet op uden infektion. Da der imidlertid var symptomer forenelige med en svag knibefunktion, blev patienten på relevant vis henvist til fysioterapi.

Patientklagenævnet fandt endvidere, at der ikke var grundlag for kritik af overlæge Bs behandling af patienten den 17. november 1998. Overlæge B foretog en adækvat undersøgelse af patienten, hvorved han fandt, at der var brodannelse mellem hud og slimhinde, samt at der var en defekt svarende til den tidligere bristning. Desuden konstateredes, at endetarmens lukkemuskel ikke reagerede normalt.

Nævnet fandt videre, at overlæge B korrekt henviste patienten til nærmere udredning og behandling hos læger med specielt kendskab til behandlingen af Morbus Crohn.

En 26-årig kvinde, som led af Morbus Crohn, havde fået fjernet de sidste 20-30 cm af tyndtarmen og var i behandling herfor. Den 26. juli 1998 blev der under en fødsel klippet i mellemkødet. 1. reservelæge A blev tilkaldt efter fødslen på mistanke om en skade på lukkemusklen og konstaterede, at der var inkomplet brud på lukkemusklen, hvilket blev syet. Ved efterfølgende undersøgelse fandtes kun en overfladisk infektion. Den 17. november 1998 blev patienten undersøgt af overlæge B, som blandt andet konstaterede en brodannelse på overgangen mellem hud og sæde, og at lukkemusklen ikke reagerede normalt. Overlægen viderehenviste patienten til en specialist.

Der blev klaget over, at 1. reservelæge A ikke udviste tilstrækkelig omhu ved syningen den 26. juli 1998, samt ved sin undersøgelse af patienten den 13. august og 8. september 1998. Endelig blev der klaget over, at overlæge B ikke udviste tilstrækkelig omhu ved sin undersøgelse af patienten den 17. november 1998.