Anlæggelse af dialysekateter

Anlæggelse af dialysekateter

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere anlæggelsen af kateteret, der blev foretaget ved anvendelse af såkaldt "Seldingers teknik". Efter anlæggelsen kontrollerede overlægen, at der var frit frem- og tilbageløb gennem kateteret, og kvindens blodtryk og puls var stabile.

Nævnet fandt imidlertid, at overlægen udviste manglende omhu ved behandlingen af det pludseligt opståede, voldsomme blodtryksfald under bedøvelsen. Nævnet fandt, at overlægen selv burde være kommet til stede og have undersøgt og behandlet patienten i stedet for telefonisk at have ordineret Efedrin.

Nævnet oplyste, at det er velkendt, at anlæggelsen af centralt dialysekateter bl.a. indebærer risiko for blødning og for punktur af lungehinden, så der kan samles luft i lungesækken, hvorved lungen kan falde mere eller mindre sammen. Det er velkendt, at disse komplikationer kan optræde, selv om man ikke har bemærket problemer i forbindelse med selve indlæggelsen af kateteret. Overlægen burde således have været opmærksom på, at usædvanlige ændringer af kredsløbsfunktion eller vejrtrækning under bedøvelsen kunne være en følge af bedøvelsen, men at de også kunne skyldes en af de nævnte, velkendte komplikationer, selvom indlæggelsen af kateteret var forløbet uden problemer.

Nævnet indskærpede endvidere overfor overlægen, at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.

En 34-årig kvinde, der gennem en årrække havde fået renset sit blod gennem en kunstig nyre, skulle have anlagt et permanent dialysekateter i venstre arm samt et midlertidigt dialysekateter i højre vena subclavia (stort blodkar, der løber fra armen ind under nøglebenet til en stor central vene til hjertet). Anlæggelsen blev foretaget i fuld bedøvelse af en overlæge og forløb uden problemer. Imidlertid indtrådte der ca. 30 min. efter anlæggelse af det permanente kateter et pludseligt fald i blodtrykket. Overlægen blev orienteret telefonisk og ordinerede hjertestimulerende medicin (Efedrin). Da patienten skulle vækkes efter operationen, var hun urolig, hvorfor overlægen blev kontaktet. Han fandt patienten bleg og med lavt blodtryk og mistænkte, at der var tale om en blødning i brysthulen. Under forberedelsen til anlæggelse af drænage indtrådte der hjertestop, og der blev givet hjertestimulerende medicin og ekstern hjertemassage. Herved kom der igen funktion af kredsløbet. Der blev lagt et dræn i lungehulen, og i løbet af ca. 45 min. kom der ca. 2,5 liter blod i drænet. Der blev derfor foretaget operation og lukket en ca. 0,5 cm. stor læsion af den store vene, der på højre side samler venerne fra arm og hoved.

Der blev klaget over, at overlægen ikke udviste omhu ved anlæggelse af det midlertidige dialysekateter, idet der gik hul på en vene og videre ind i lungen med blodtab og senere hjernedød til følge.