Legislator Case Law & Legislation
W19991128925 DK

Undersøgelse af ældre patient med svimmelhed blodprop i hjertet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11289 Valid

Undersøgelse af ældre patient med svimmelhed blodprop i hjertet

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til kritik.

Nævnet lagde vægt på, at lægen i forbindelse med den første konsultation foretog en klinisk undersøgelse, som inkluderede måling af blodtryk og hjerteundersøgelse samt blodprøver, og at der på dette tidspunkt ikke var tegn på problemer med hjertet.

Derudover lagde nævnet vægt på, at der blev foreslået yderligere undersøgelser, og at der ved den anden konsultation ikke blev klaget over problemer, som kunne tyde på hjertesygdom.

Endelig adm. afgørelse 1999 11289 Valid

En 83-årig kvinde konsulterede lægen på grund af, at der igennem tre dage havde været svimmelhed med faldtendens. Ved konsultationen blev blodsukkeret kontrolleret, og der blev taget blodtryk (170/90). Hjerteundersøgelse (EKG) viste ikke påfaldende forhold. Der blev lyttet på lunger, og der blev taget blodprøver. Disse viste ikke tegn på hjertelidelse. Hun afslog indlæggelse og fik medgivet medicin mod svimmelhed.

Nogle dage efter var kvinden igen i konsultationen på grund af hyppig vandladning. Der blev taget urinprøve, som tydede på urininfektion, og der blev ordineret bakteriedræbende medicin mod blærebetændelse. Ca. 2 måneder senere blev kvinden indlagt på sygehus på grund af blodprop i hjertet. Hun døde 3 dage senere på grund af hjertestop.

Der blev klaget over, at lægen ikke sørgede for, at kvinden blev ordentligt undersøgt for at finde årsagen til, at hun fik bevidsthedsfrafald, og at hun ikke modtog nogen behandling for dette, som kunne forebygge en senere blodprop i hjertet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →