Legislator Case Law & Legislation
W19991128425 DK

Praktiserende læge opdagede ikke graviditet trods sterilisation

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11284 Valid

Praktiserende læge opdagede ikke graviditet trods sterilisation

Patientklagenævnet fandt, at egen læge havde overtrådt lægeloven, idet han ikke havde undersøgt kvinden tilstrækkeligt. Nævnet lagde vægt på, at lægen, efter at have udelukket sukkersyge og stofskiftelidelse som årsag til kvindens mavegener, burde have overvejet muligheden for graviditet, da hun oplyste, at hun ikke havde fået menstruation.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at lægen, ved kombinationen af symptomerne træthed, sure opstød og udebleven menstruation, burde have mistænkt graviditet og foranlediget en graviditetstest eller en gynækologisk undersøgelse, på trods af at kvinden var steriliseret.

Endelig adm. afgørelse 1999 11284 Valid

En 31-årig kvinde, som tidligere var steriliseret, opsøgte egen læge, idet hun havde gener i form af svie i spiserøret og tørst. Lægen udelukkede ved blodprøvetagning sukkersyge og stofskiftelidelse, som årsag til symptomerne, og kvinden blev sat i behandling med syrehæmmende medicin (Acinil).

Ved en konsultationen 6 uger senere forlængede lægen behandlingen med syrehæmmende medicin. Ved denne lejlighed oplyste kvinden, at hun ikke havde fået menstruation, og hun forklarede desuden lægen, at hun ville tro, at hun var gravid, på trods af at hun var steriliseret.

Kort tid efter henviste lægen kvinden til kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi), fordi hun fortsat havde gener.

Ved konsultation hos en anden praktiserende læge 4 måneder efter 1. henvendelse hos egen læge, blev konstateret, at kvinden var gravid.

Der blev klaget over, at egen læge ikke konstaterede, at kvinden var gravid.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →