Legislator Case Law & Legislation
W19991127925 DK

Manglende diagnosticering af testikelkræft

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11279 Valid

Manglende diagnosticering af testikelkræft

Der blev klaget over, at patientens egen læge ved konsultationen i august måned 1998 ikke havde overvejet muligheden for testikelkræft og ikke henviste patienten til speciallæge.

Patientklagenævnet fandt, at den praktiserende læge ikke havde udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af patienten og i forbindelse med journalføringen af denne.

Nævnet fandt, at lægen burde have journalført de objektive fund, der dannede grundlag for vurderingen af, at patienten var symptomfri. En anførsel af, at han var symptomfri, udelukker ikke en hævelse af højre testikel.

Nævnet kunne oplyse, at testikelkræft forekommer med stigende hyppighed, at sygdommen ikke sjældent forekommer i patientens aldersklasse, og at sygdommen kan behandles med tiltagende gode resultat.

Nævnet fandt, at den praktiserende læge, da der i hvert fald forud for konsultationen havde været en hævelse af højre testikel, burde have søgt at komme diagnosen nærmere, enten ved at foranstalte en opfølgende konsultation til sikring af, at normalitet var indtrådt, eller ved henvisning til videre udredning.

Det var nævnets opfattelse, at både spermatocele og testikelkræft er mulige diagnoser i den aktuelle sygehistorie. Hvis lægen i sin kliniske undersøgelse føler sig overbevist om en godartet diagnose, vil det være helt acceptabelt at se tiden an, men det er vigtigt, at der aftales kontrol for at sikre sig, at den oprindelige diagnose er rigtig.

Endelig adm. afgørelse 1999 11279 Valid

En 45-årig mand fik ømhed, hævelse og smerter i højre testikel. Han blev undersøgt på et NATO-felthospital i juli måned 1998, hvor han blev henvist til en undersøgelse hos egen læge i Danmark for at udelukke diagnosen kræft. I august måned henvendte patienten sig til egen læge. Det fremgår af journalen, at patienten ca. 4 uger tidligere havde fået foretaget en ultralydskanning på grund af hævelse af højre testikel. Lægen har anført diagnosen væskeansamling, og at patienten var symptomfri. I november måned 1998 henvendte patienten sig til en anden praktiserende læge på grund af fortsatte symptomer i form af konstant hævelse og ømhed ved højre testikel. Patienten blev henvist til sygehus, hvor han den 18. november 1998 blev opereret med fjernelse af højre testikel på grund af kræft.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →