Klage over manglende undersøgelse
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende undersøgelse
Patientklagenævnet fandt, at vagtlægerne ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres vurdering af patientens tilstand, idet de tre læger inden for en periode på 16 minutter alle talte med patienten, og idet de tre læger på relevant vis indhentede oplysninger om patientens tilstand og på denne baggrund sikrede sig, at hun ikke havde en akut behandlingskrævende sygdom.
Patientklagenævnet kunne oplyse, at det i relation til lægevagtssystemet er et vigtigt princip, at der er en lægelig visitation, således at alene de patienter med akut indsættende sygdom eller forværring af kronisk sygdom, hvor undersøgelse og behandling skal foregå, kan få hjælp hurtigst muligt. Samtidig skal de patienter, hvor dette ikke er nødvendigt, henvises til undersøgelse og behandling hos egen læge i dagtimerne.
En 22-årig kvinde henvendte sig inden for et tidsrum på 16 minutter 3 gange telefonisk til lægevagten, hvor hun talte med 3 forskellige vagtlæger.
Alle 3 vagtlæger vurderede på baggrund af patientens oplysninger, at der ikke forelå symptomer, der tydede på akut behandlingskrævende sygdom og tilrådede patienten at henvende sig til egen læge den følgende dag.
Der blev klaget over, at lægerne afviste at foranledige patienten undersøgt.