Videregivelse af oplysninger til en afdøds pårørende

Videregivelse af oplysninger til en afdøds pårørende

Patientklagenævnet fandt, at nevøen ikke kunne anses for at være nærtstående til den afdøde kvinde, idet nevøen og afdøde ifølge det oplyste ikke havde kontakt med hinanden igennem længere tid op til kvindens død.

Da det var nævnets opfattelse, at nevøen ikke kunne anses for at være afdødes nærmeste pårørende, var han således ikke berettiget til at opnå aktindsigt efter bestemmelsen i § 28 i lov om patienters retsstilling om videregivelse af helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter til nærmeste pårørende.

Patientklagenævnet oplyste, at en patient som hovedregel har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Der kan dog undtagelsesvis videregives oplysninger om patientens helbredsforhold m.v. til private personer til andre formål end behandling, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse, eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Nævnet fandt, at videregivelsen af oplysninger fra den afdøde kvindes journal ikke var nødvendig til berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til nevøen, idet det var nævnets opfattelse, at hensynet til en privat persons interesse i at kunne få tilsidesat et testamente ikke er et så væsentligt hensyn, at det kan begrunde en undtagelse fra den afdøde kvindes krav på tavshedspligt.

Nævnet fandt herefter, at den administrerende overlæge havde brudt sin tavshedspligt, idet han ikke var berettiget til at videregive helbredsoplysninger vedrørende den afdøde kvinde fra perioden 20. januar 1996 frem til dødstidspunktet til nevøens advokat i henhold til reglerne i lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2, nr. 2.

En advokat fik på vegne af en nevø til en afdød kvinde aktindsigt i afdødes journal på en sygehus-afdeling til brug for en retssag om omstødelse af afdødes testamente.

Det fremgik af sagen, at afdøde ikke havde været gift og ikke havde børn. I ca. 21 år indtil hendes død havde hun levet sammen med en mand, og i de sidste 3-4 år havde hun ikke haft kontakt til sin nevø.

Den afdøde kvinde havde oprettet testamente for notaren sammen med sin samlever, der var indsat som universalarving. Nevøen var i testamentet indsat til at arve brutto kr. 700.000,00, og der var tingslegater til afdødes søster. Det fremgik endvidere af testamentet, at hvis den afdøde kvinde var blevet længstlevende, skulle nevøen være universalarving. Hvis den afdøde kvindes samlever blev længstlevende, skulle nevøen arve i videst muligt omfang. Notaren havde ved sin påtegning på testamentet bekræftet, at den afdøde kvinde og hendes samlever havde været i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente.

Der blev af samleveren klaget over, at advokaten havde fået aktindsigt i den afdøde kvindes journal for perioden 1996 til 1998.