Klage over, at en krone gik løs

Klage over, at en krone gik løs

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere fængselstandlægen

Det var nævnets vurdering, at manden selv havde justeret på bøjlegrenene på unitorprotesen, hvilket kunne være årsagen til, at kronen på højre store fortand gik løs. Patientklagenævnet fandt, at den anvendte behandlingsmetode til krone og unitorprotese var i overensstemmelse med almindelig faglig standard, og nævnet fandt videre, at fængselstandlægen relevant fulgte op på behandlingen.

Nævnet oplyste, at når bøljegrenene på unitorprotesen var bukket forkert, så kunne bivirkningen medføre, at protesen foranledigede, at en tand eller tandkrone derved blev presset væk af sin normale placering.

En 24-årig mand fik den 30. oktober 1998 fremstillet en delprotese med stålbøjler (unitorprotese) til overkæben, som imidlertid bortkom. Den 11. januar 1999 tog en fængselstandlæge aftryk til metal-keramikkrone på venstre store fortand i overkæben (+1) samtidig med aftryk til en ny unitorprotese til overkæben således, at der kunne etableres ophæng til protesen på fortanden +1. Den 22. januar 1999 blev metalkeramikkronen til venstre store fortand i overkæben cementeret. Den 23. februar 1999 klagede han til fængselstandlægen over, at der var luft under protesetanden. Ifølge journalen tog fængselstandlægen aftryk, som viste, at protesen lå helt stabilt alle steder. Tandlægen udvidede imidlertid protesen, idet han pålagde proteseakryl, der ligner tandkødet (gingivaimitation), svarende til højre miderste fortand i overkæben. Den 26. februar 1999 henvendte han sig til fængselstandlægen, da overkæbeprotesen lå ustabilt specielt ved anden lille og første store kindtand i venstre side af overkæben (+5 og +6). Ifølge journalen havde der været anvendt vold på stålet, og tandlægen forsøgte derfor at bukke unitorprotesens bøjler til igen. Eftersom manden efterfølgende blev overført efterfølgende til et andet fængsel, kunne tandlægen således ikke fortsætte behandlingen.

Der blev klaget over, at fængselstandlægens behandling var utilstrækkelig, idet stifttanden og broen efterfølgende gik løs.