Klage over plastfyldning og kariesbehandling

Klage over plastfyldning og kariesbehandling

Patientklagenævnet fandt, at tandlægen havde behandlet pigen i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kunne oplyse, at en spalte omkring en plastfyldning som regel skyldes, at plastfyldningen har trukket sig sammen (kontraktion) efter, at den er blevet hærdet. En spalte kan efterfølgende bevirke, at der kan trænge væske med bakterier ind i spalten, og bakterierne kan derved påvirke tandens nerve, så der opstår betændelse i denne (pulpitis). Små mikrospalter omkring plastfyldninger kan ikke ses med det blotte øje, og bliver derfor først konstateret, når der kommer symptomer fra pågældende tand.

Det var endvidere nævnets vurdering, at misfarvning efter en rodbehandling må anses som en bivirkning og ikke som en fejlbehandling.

En 12-årig pige blev den 21. marts 1994 instrueret i brugen af tandtråd af en tandlæge ved en kommunal tandpleje, da hun havde begyndende karies ved tændernes kontaktpunkter (approksimalflader). Den 10. marts 1995 blev hun igen instrueret i brug af tandtråd og blev orienteret om nødvendigheden af brug af tandtråd, hvis hun skulle undgå flere huller i tænderne. Hun fik endvidere behandlet den lille fortand i højre side af overkæben (2+) med plastfyldning (Herculite) på tandfladen (mesialfladen), der vender mod den midterste centrale fortand (1+). Under fyldningen blev der lagt et lag bunddækningspasta (Alkaliner, isolationsmateriale). Den 3. juli 1995 fik hun tandpine i 2+ og henvendte sig til nødbehandling hos en privat praktiserende tandlæge, der konstaterede, at der var en spalte omkring fyldningen på 2+. Da fyldningen blev fjernet, blev det konstateret, at der var perforation til nerven (pulpa). Denne tandlæge stillede diagnosen betændelse i tandens nerve (pulpitis) og begyndte derfor at rodbehandle 2+. Da han ikke kunne færdigbehandle 2+ i sommerferien, overtog tandlægen i den kommunale tandpleje rodbehandlingen, der blev afsluttet den 24. oktober 1995. Tandlægen rodfyldte 2+ med et meget anvendt rodfyldningsmateriale, Guttaperka. Pigen var i den efterfølgende periode fortsat kariesaktiv, idet den lille fortand i venstre side af overkæben (+2) og den centrale fortand i højre side af overkæben (1+) blev behandlet med plastfyldninger den 15. august 1995 og 13. november 1995. Her instruerede tandlægen igen pigen i brug af tandtråd og gav hende endvidere gode råd om kostvejledning, slik og saft. Den 7. maj 1997 henvendte hun og hendes moder sig til tandlægen, da 2+ var blevet misfarvet. Tandlægen forklarede behandlingsforløbet, og at misfarvningen var lille af omfang, i forhold til hvor misfarvet en tand kunne blive. Tandlægen noterede endvidere i journalen, at patienten ikke var generet af det.

Der blev klaget over, at pigen den 10. marts 1995 ikke fik boret 2+ ordentligt ud, hvilket bevirkede, at hun i juni 1995 måtte have tanden rodbehandlet, samt at der i 1998 opstod misfarvning af tanden.