Klage over afslag på tandregulering

Klage over afslag på tandregulering

Det var nævnets opfattelse, at specialtandlægens visitationsafgørelse var korrekt, og at han havde handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet fandt, at drengens tandstilling ikke var så afvigende, at der var tandlægefaglig begrundelse for at tilbyde ham tandreguleringsbehandling efter regelsættet herom.

Nævnet oplyste, at det af Sundhedsministeriets vejledende retningslinier for, hvornår et barn skal tilbydes tandregulering fremgår, at visse tandstillingsfejl opfattes som så grelle, at de tangerer begrebet invaliderende. Der er her tale om variationer, der ligger så langt ud over den normale variation, at det medfører konstant drilleri, mobning og mindreværdskomplekser blandt børn og lav selvværdsfølelse blandt voksne i forbindelse med daglig social kontakt (f.eks. ved jobsøgning). Der er dokumentation for, at ekstremt overbid og udpræget trangstilling, især af fortænder og hjørnetænder i overkæben, og endvidere underbid samt udpræget spredtstilling af overkæbens fortænder, f.eks. i tilfælde af manglende anlæg af blivende fortænder kan medføre psykosociale belastninger af den nævnte karakter.

En 13-årig dreng blev i april 1998 undersøgt af en specialtandlæge i en kommunal tandpleje (ortodontisk visitation). Specialtandlægen fandt ifølge journalen, at drengens sammenbid i siderne var forskudt 1/2 tandbredde mod overbid, samt at sammenbiddet op/ned viste, at der var dybt bid i fortandsområdet, men at der var tandkontakt, således at underkæbens fortænder ikke bed op i tandkødet i overkæben. Der var endvidere pladsmangel (trangstilling) i over og underkæbens fortandsområde. Resultatet af undersøgelsen var, at drengens tandstilling ikke var så afvigende, at der efter specialtandlægens opfattelse var tandlægefaglig begrundelse for at tilbyde, at han fik rettet sine tænder. Drengens moder var utilfreds med afgørelsen, og ifølge journalen havde hun en telefonsamtale med specialtandlægen derom og blev lovet, at hendes søn kunne blive visiteret igen et ½ år efter. Det blev planlagt, at han skulle undersøges igen den 11. december 1998, men han var ikke i skole, da undersøgelsen skulle finde sted. Drengen konsulterede dog i juni 1998 en privatpraktiserende specialtandlæge i tandregulering. Denne specialtandlæges studiemodeller (gipsmodeller af tænderne) viste samme tandstilling som ved undersøgelsen i april 1998.

Der blev klaget over, at specialtandlægen i den kommunale tandpleje ikke tilbød patienten at få udført tandreguleringsbehandling.