Legislator Case Law & Legislation
W19991125025 DK

Manglende opfølgning på udtrukket mælketand

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11250 Valid

Manglende opfølgning på udtrukket mælketand

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af, at mælketanden 05- blev fjernet i august 1988, idet en røntgenoptagelse af mælketanden fra maj 1988 havde vist, at mælketandens stilling var forandret i højden (infraposition), og at roden var vokset sammen med kæbeknoglen (ankylose). Nævnet fandt således, at der var indikation for at fjerne mælketanden, idet prognosen for mælketanden var dårlig.

Nævnet fandt imidlertid, at tandlæge A udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed, da han ikke gjorde sig overvejelser om tandstillingens stabilitet efter extraktionen, herunder behovet for protetisk erstatning, i tiden efter fjernelsen af mælketanden i 1988 og indtil november 1990. Nævnet lagde herved til grund, at tandlæge A ikke havde gjort sig sådanne overvejelser, idet der ikke var noteret noget herom i journalen.

Nævnet fandt yderligere, at tandlæge B udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed, da hun ikke gjorde sig overvejelser om tandstillingens stabilitet efter extraktionen, herunder behovet for protetisk erstatning, i perioden fra juni 1991 til april 1992. Efter nævnets opfattelse burde tandlæge B have tilbudt pigen og forældremyndighedens indehaver behandling. Nævnet lagde herved til grund, at tandlæge B ikke havde gjort sig sådanne overvejelser, idet der ikke var noteret noget herom i journalen. Nævnet henviste til, at det fremgik af journalen, at mælketanden 05- var blevet fjernet i 1988. Endvidere viste en røntgenoptagelse fra marts 1992 af mælketandens nabotænder, at der var sket vandring og kipning af de to nabotænder sammenlignet med en røntgenoptagelse fra 1988.

Endelig adm. afgørelse 1999 11250 Valid

I 1985 fik en 11-årig pige, der siden 1977 var blevet behandlet hos en privat praktiserende tandlæge i en praksiskommune, konstateret manglende anlæg til to blivende kindtænder i underkæbens højre side. Svarende til den ene manglende blivende tand sad en mælketand 05- (anden lille kindtand i højre side af underkæben), som i 1988 blev fjernet af tandlæge A. Tandlæge A oplyste, at han efter indgrebet vurderede, at tændernes sammenbid og kontaktforskydningen mellem over- og underkæbens tænder ved bevægelse af underkæben (artikulation) var stabil, hvorfor observation af dette var tilstrækkelig efterbehandling. Han så pigen sidste gang i november 1990. Fra juni 1991 blev pigen behandlet af tandlæge B, der så hende sidste gang i april 1992.

Der var klaget over, at der fra 1988 (efter udtrækningen af mælketanden 05-) til 1992 ikke blev fulgt op på det forhold, at nabotænderne ville begynde eller var begyndt at kippe ind i mellemrummet med deraf følgende tyggeproblemer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →