Klager over behandling og diagnostik af symptomer fra lungerne

Klager over behandling og diagnostik af symptomer fra lungerne

Patientklagenævnet fandt, at lægen ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af kvinden. Nævnet lagde herved vægt på, at lægen ved lytten til lungerne fandt pibelyde på begge lunger og rallelyde nederst på venstre lunge. Nævnet lagde videre vægt på, at det af journaludskriften fra lægen fremgik, at lægen havde udskrevet en henvisningsseddel med henblik på indlæggelse af kvinden, og at det ligeledes af journalen fremgik, at kvinden meget nødigt ville indlægges. Nævnet oplyste, at indlæggelse, bortset fra tilfælde omtalt i psykiatriloven, kun foretages med patientens accept. Nævnet fandt herefter, at lægen havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt praksis. Nævnet oplyste videre, at svært kronisk lungesyge patienter er i risiko for at udvikle akutte hjertekomplikationer, og at nævnet ikke kunne udelukke, at kvindens tilstand blev forværret yderligere i tidsrummet, efter at lægen havde aflagt et sygebesøg.

En 64-årig kvinde, der gennem en årrække havde lidt af en lungelidelse i form af astma og bronkitis (COLD), havde fået feber og forværring i vejrtrækningen. Hun blev derfor ved sygebesøg undersøgt af sin læge. Denne fandt kvinden afmagret og kronisk medtaget med udtalt åndenød ved gang og moderat åndenød ved tale. Han vurderede, at tilstanden skyldtes opblussen af den kroniske lungesygdom på grund af højresidig lungebetændelse. Kvinden blev indlagt om aftenen og afgik ved døden 2 dage senere.

Der blev klaget over, at lægen til trods for kvindens svækkede tilstand alene behandlede med medicin i stedet for at foranledige kvinden indlagt på sygehus.