Legislator Case Law & Legislation
W19991124325 DK

Klager over behandling og diagnostik af symptomer fra lungerne

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11243 Valid

Klager over behandling og diagnostik af symptomer fra lungerne

Patientklagenævnet fandt, at lægen burde have aflagt et sygebesøg samme dag med henblik på at afklare årsagen til vejrtrækningsbesværet. Nævnet lagde herved vægt på, at han fik oplyst, at der var vejrtrækningsbesvær og hævede fødder, hvilket havde været til stede i 3-4 dage. Endvidere var lægen bekendt med, at der i forbindelse med indlæggelsen havde været lungeproblemer.

Endelig adm. afgørelse 1999 11243 Valid

En 75-årig kvinde, der nogle måneder forinden havde været indlagt på sygehus på grund af klager fra urinvejene og lungebetændelse, kontaktede sin praktiserende læge og bad om et sygebesøg. Det fremgik af lægens journal, at kvinden klagede over vejrtrækningsbesvær og hævede fødder, der havde varet omtrent 3-4 dage. Det fremgik videre, at hun havde haft vandladning, at hun ikke mente at have feber, og at hun havde haft problemer med lungerne efter den tidligere indlæggelse. Lægen vurderede, at der var tale om opblussen af den tidligere lungesygdom i kombination med et ikke optimalt fungerede hjerte. Han udskrev en recept på vanddrivende medicin, og der blev aftalt sygebesøg til næste dag.

Den følgende dag blev kvinden fundet død i hjemmet.

Der blev klaget over, at lægen afviste kvindens anmodning om sygebesøg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →