Klager over behandling og diagnostik af symptomer fra lungerne
Statutory Text (2 Articles)
Klager over behandling og diagnostik af symptomer fra lungerne
Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere lægens undersøgelse og vurdering af drengen. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at lægen ved sin undersøgelse fandt rødme i halsen samt negativ test ved halspodning. Han vurderede på det grundlag, at der var tale om bronkitis. Nævnet oplyste, at diagnosen lungebetændelse kan stilles ved at lytte til lungerne, men det er vanskeligt at skelne mellem egentlig lungebetændelse og bronkitis. Diagnosen lungebetændelse kan kun med sikkerhed fastslås ved at foretage et røntgenbillede af lungerne.
Nævnet oplyste videre, at dobbeltsidig lungebetændelse hos børn vil vise sig ved blandt andet dårlig almentilstand, besværet vejrtrækning, eventuel blåfarvning af læberne og voldsom hoste, ofte med meget høj temperatur.
En 11-måneder gammel dreng blev undersøgt af sin praktiserende læge på grund af forkølelse, hoste og feber. Lægen vurderede, at drengen havde let bronkitis og ordinerede bronkieudvidende medicin. Senere samme dag blev drengen undersøgt i vagtlægekonsultationen. Det blev vurderet, at det drejede sig om lungebetændelse, og drengen blev behandlet med antibiotika.
Der blev klaget over, at lægen ikke konstaterede, at drengen havde lungebetændelse, og at han vurderede, at der var tale om bronkitis.