Legislator Case Law & Legislation
W19991123625 DK

Utilstrækkelig undersøgelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11236 Valid

Utilstrækkelig undersøgelse

Patientklagenævnet fandt, at lægen undersøgte patienten tilstrækkeligt i perioden. Det fandtes således ikke kritisabelt, at lægen i denne periode ikke opdagede, at patienten havde en ondartet svulst, idet objektive undersøgelser ikke gav anledning til mistanke om alvorligere lidelse.

Nævnet bemærkede, at primært opståede ondartede svulster i skelet og muskler er relativt sjældne. Gener fra bevægeapparatet som følge af fejlbelastninger er derimod blandt de hyppigste henvendelses årsager i almen praksis, og lidelser i muskler og senehæftninger kan være endog meget langvarige (jævnfør for eksempel tennisalbue).

Endelig adm. afgørelse 1999 11236 Valid

En 24-årig mand henvendte sig hos en praktiserende læge på grund af smerter i højre knæ uden forudgående kendt traume. Ved undersøgelse fandtes normale forhold bortset fra lidt ømhed af senen om knæet fra den store lårmuskel. Da patienten arbejdede som autolakerer og derfor lå meget på knæ, blev han anbefalet at bruge knæpuder under arbejdet. Ca. 4 måneder senere henvendte patienten sig på ny, fordi han havde fortsatte gener ved højre ben, især når han var sengeliggende. Han blev undersøgt af en læge, der fandt objektivt normale forhold. Lægen henviste til røntgenundersøgelse af højre hofteled, lårben og knæ. Undersøgelsen viste intet abnormt. Ved en undersøgelse en måned senere fandt lægen let ømhed svarende til midtersiden af højre knæskal og lidt skurren af denne ved bevægelse, hvorfor patienten blev tilrådet at bruge knæbind med hul under arbejdet. I anden anledning henvendte patienten sig 7 måneder senere og fortalte, at generne i lårmusklerne fortsatte. En måned senere klagede patienten over smerter på indersiden af låret, strålende ned mod knæet. Ved undersøgelse fandt lægen ømhed af bøjemusklen i hofteleddet samt i hoftebøjemusklerne ved forsøg på udspænding. Patienten blev henvist til fysiurgisk behandling. To måneder senere oplyste patienten, at symptomerne nærmest var værre på trods af den fysiurgiske behandling. Den fysiurgiske behandling blev genoptaget.

Der blev klaget over, at lægen i en periode på 15 måneder ikke opdagede, at patienten havde en ondartet svulst i højre lårmuskel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →