Tænderskæren og bidskinne

Tænderskæren og bidskinne

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at man i den kommunale tandpleje undlod at tilbyde tandreguleringsbehandling.

Patientklagenævnet fandt, at drengens fortandssammenbid ikke var så afvigende fra normalt sammenbid, at man med rette kunne anvende diagnosen dækbid, ligesom undersøgelserne af hans sammenbid fra 1986 og 1990 viste dybt bid.

De slidskader, som fandtes i 1997, var fremkommet ved tænderskæren (bruxisme). Nævnet oplyste, at tænderskæren forekommer hos praktisk taget alle mennesker, og i sjældne tilfælde kan der komme slidskader på tænderne, som i dette tilfælde. Det er sjældent muligt at påvise en årsagssammenhæng mellem en persons sammenbid og personens tendens til at skære tænder. Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at drengens tandstilling havde noget med hans tænderskæren at gøre. Nævnet fandt endvidere, at tandlægerne i den kommunale tandpleje ikke udviste manglende omhu ved behandlingen af drengen, idet han i 1996 fik udleveret en bidskinne.

Nævnet oplyste, at når en person skærer tænder, og dette medfører belastningslidelser i form af slid på tænderne eller muskelsmerter, kræver tilstanden behandling. For at beskytte tænderne mod at blive slidt for meget, forsyner man patienten med en bidskinne af hårdt plastmateriale.

Nævnet fandt, at det var usædvanligt og uheldigt, at drengens tandslid på kun 9 måneder (fra juni 1995 til marts 1996) udviklede sig til slid af 2. grad, men at tandlægerne i den kommunale tandpleje ikke havde mulighed for at forudse, at tandsliddet ville udvikle sig så hurtigt.

Ved to undersøgelser af en dreng i 1986 og 1990 i den kommunale tandpleje blev det konstateret, at han havde næsten normalt sammenbid forfra/bagtil. Endvidere havde drengen let dybt bid, idet hans fortænder i underkæben bed lidt højere op bagved overkæbens fortænder, end i "normal-biddet", men skærekanterne på undermundsfortænderne bed ikke op i tandkødet. Efter hver undersøgelse noteredes det i journalen, at der ikke var tandlægefaglig begrundelse for at tilbyde tandreguleringsbehandling.

Ved et almindeligt tandeftersyn i 1994, da drengen var 16 år, blev det journalført, at han havde slid af sine fortænder i over- og underkæben, men at han ikke mente, at han skar tænder. Ved et nyt tandeftersyn i juni 1995 noteredes det, at der var slid af tænderne i underkæbefronten (a,brasion OK + UK fortænder). Det fremgik af journalen, at drengen i 1996 havde ømme tyggemuskler, og at fortænderne i over- og underkæben var slidt af 2. grad, idet emaljen på skærekanterne var slidt igennem, og tand-benet (dentinen) var blottet og begyndt at blive slidt, og nogle af underkæbens fortænder (1-1,2) var meget følsomme. Det skønnedes, at drengen sandsynligvis skar tænder om natten, og det aftaltes, at han skulle have en bidskinne (en plastskinne, som beskytter tænderne mod slid). Bidskinnen blev udleveret, men ikke kontrolleret, idet drengen udeblev fra to kontrolbesøg, inden han blev udskrevet til privat praktiserende tandlæge, da han var fyldt 18 år. Efterfølgende henvendte han sig til en privat praktiserende specialtandlæge, som i 1997 tilbød at tage ham i tandreguleringsbehandling på grund af dækbid, hvilket vil sige, at overkæbens og underkæbens fortænder er kippet væsentligt indad med kronerne, hvilket kan være så udpræget, at overkæbens fortænder med sine skærekanter bider ned i tandkødet foran underkæbens fortænder. Der var tillige udtalte slidskader i over- og underkæbefronterne. Studiemodeller (gipsmodeller af tænder) fra 1997 viste samme sammenbid som beskrevet ved undersøgelserne i 1986 og 1990. Endvidere viste modellerne udtalte slidfacetter på fortænderne i over- og underkæben samt slidfacetter på tænderne i siderne. Slidfacetterne fandtes at være fremkommet ved, at drengen havde skåret tænder med underkæben ført ud til siden. Et profilrøntgenbillede (et røntgenbillede taget af drengens hoved set fra siden) viste blandt andet hældningerne på fortænderne i over- og underkæben.