Legislator Case Law & Legislation
W19991122625 DK

Indberetning af en tandlæges behandling og journalføring gennem en årrække

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11226 Valid

Indberetning af en tandlæges behandling og journalføring gennem en årrække

Patientklagenævnet fandt, at tandlægen havde udvist manglende omhu ved sin behandling af kvinden i perioden indtil april 1997. Den parodontitis, der blev fundet i oktober 1998, måtte også have været til stede, da tandlægen foretog sin undersøgelse 18 måneder forinden. Nævnet fandt videre, at det ikke kunne afvises, at cariesangrebet på 4+ kunne have udviklet sig i den mellemliggende periode.

Nævnet oplyste, at parodontitis er en tandsygdom, der udvikler sig langsomt. Nævnet oplyste videre, at formålet med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge er at forebygge og behandle tandsygdomme så tidligt som muligt. Tandlægens patienter kan med rette forvente, at tandlægen undersøger omhyggeligt og informerer om de fund, der bliver gjort, og at mulige behandlinger bliver foreslået.

Nævnet fandt endvidere, at fyldningen af -7 var mangelfuld, idet fyldningen havde en forkert form, og at der var et stort fyldningsoverskud i tandmellemrummet. Nævnet fandt videre, at tandlægen ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser, inden hun i september 1998 foreslog og påbegyndte behandling med henblik på at fremstille en delvis protese til overkæben.

Nævnet bemærkede, at røntgenbilleder i en lang række situationer er et nødvendigt supplement til yderligere belysning af kliniske fund, som det i høj grad var tilfældet med denne patient.

Endelig fandt nævnet, at tandlægens journalføring var utilstrækkelig og mangelfuld, idet der ikke fremgik noget om tidligere og nuværende sygdomme, der var ikke angivet mængde og art af bedøvelsesmidler, ligesom det ikke fremgik, hvem der har udført undersøgelser og behandlinger. Endvidere var der på -7 udført en usædvanlig rodbehandling, uden at årsagen til dette var journalført.

Endelig adm. afgørelse 1999 11226 Valid

En 42-årig kvinde havde siden1963 gået til undersøgelse hos en tandlæge, hvor der hvert halve år blev foretaget undersøgelser og almindelige fyldningsbehandlinger. Fra 1989 blev der ikke udført tandrensninger. Der forelå ikke journalnotater om mundhygiejne, hjemmetandpleje eller om parodontidis. Der blev endvidere ikke i perioden taget røntgenbilleder, ligesom der ikke blev noteret noget om tandudtrækninger, selvom det fremgik, at nogle kindtænder var fjernet. Tandlægen oplyste til sagen, at baggrunden for, at hun ikke foretog røntgenundersøglser, var, at brugen af røntgenstråler skulle begrænses så meget som muligt. Det fremgik af journalen, at kvinden den 23. april 1997 var til rutineundersøgelse. Den 17. september 1998 fik kvinden foretaget en fyldning af -7 (anden store kindtand i venstre side af underkæben), og tandlægen foreslog og påbegyndte behandling med henblik på at fremstille en delvis protese til overkæben, idet hun tog aftryk til protese. Hun havde ifølge journalen imidlertid ikke forinden foretaget en undersøgelse af kvindens tænder. En undersøgelse den 7. oktober 1998 foretaget af en anden tandlæge viste, at kvinden led af fremskreden parodontitis på mange tænder. Endvidere var der ubehandlet caries på 4+ (første lille kindtand i højre side af overkæben) og en meget dårligt udført fyldning på -7 .

Sundhedsstyrelsen indberettede sagen til Patientklagenævnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →