Legislator Case Law & Legislation
W19991122225 DK

Klager over ordination af Lariam som forebyggelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11222 Historic

Klager over ordination af Lariam som forebyggelse

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af lægen, idet nævnet lagde vægt på, at behandlingen med Lariam blev påbegyndt 3 uger før rejsen til Tanzania, således at der var stor sandsynlighed for fremkomst af eventuelle bivirkninger inden afrejsetidspunktet.

Patientklagenævnet kunne oplyse, at det er udbredt at tilråde profylaktisk antimalariabehandling til personer, der skal opholde sig i malariaområder. Lariam er en af de mulige behandlinger ved ophold i Afrika syd for Sahara. De bivirkninger, der kan forekomme ved anvendelse af præparatet, er neuropsykiatriske symptomer.

Endelig adm. afgørelse 1999 11222 Historic

En 38-årig mand skulle udstationeres til Tanzania i 2 år. Han blev undersøgt på en epidemiafdeling på et sygehus, hvor han fik en række forskellige vaccinationer. Patienten blev ved undersøgelsen orienteret om risikoen for malaria og behovet for forebyggende behandling. Lægen, der forestod undersøgelsen, anbefalede præparatet Lariam, som har en høj beskyttelsesværdi.

1-1½ måned efter patientens ankomst til Tanzania, det vil sige ca. 2 måneder efter påbegyndt behandling med Lariam, udviklede han søvnløshed og depression med tvangstanker. På grund af de neuropsykiatriske problemer måtte patienten vende tilbage til Danmark. Efter ophøret med Lariambehandlingen forsvandt symptomerne. Ved efterundersøgelse på epidemiafdelingen var patientens helbredstilstand god, og han var psykisk afbalanceret.

Lægen oplyste til sagen, at han valgte at behandle patienten med Lariam ud fra betragtninger om, at han først skulle rejse 3 uger senere, at han ikke tidligere havde haft depression eller søvnløshed, og at der ikke var familiær disposition til depression. Endvidere fandt lægen det vigtigt, at præparatet havde en høj beskyttelsesgrad, da der ikke var nogen, der kunne observere patienten i tilfælde af malaria.

Der blev klaget over, at lægen anbefalede Lariam som forebyggelse mod malaria.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →