Legislator Case Law & Legislation
W19991121825 DK

Klager over mangelfuld diagnostik af underlivskræft

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11218 Valid

Klager over mangelfuld diagnostik af underlivskræft

Patientklagenævnet fandt, at lægen ikke havde overtrådt lægeloven. Patientklagenævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om den praktiserende læge ved konsultationerne havde spurgt mere indgående til kvindens symptomer angående blødningens karakter, samt smerter og udflåd. Nævnet fandt endvidere, at det havde været hensigtsmæssigt, om den praktiserende læge havde udført en gynækologisk undersøgelse.

Endelig adm. afgørelse 1999 11218 Valid

En 31-årig kvinde henvendte sig til sin praktiserende læge på grund af lændesmerter med udstråling til benene af en uges varighed. Lægen fandt muskelinfiltrationer i ballen og behandlede med smertestillende tabletter. En måned senere henvendte hun sig atter, idet hun stadig havde smerter i ryggen og havde fået menstruation før forventet tid efter ophør med p-piller. Lægen foretog en neurologisk undersøgelse, som var normal, og udførte desuden manipulationsbehandling.

Efter yderligere 2 måneder med kiropraktorbehandling henvendte hun sig atter til lægen, idet hun nu havde smerter i højre side af bækkenet og maven og sov dårligt om natten. Lægen henviste efterfølgende til fysioterapeut. Ved to konsultationer de efterfølgende uger anbefalede lægen fortsat fysioterapi og smertestillende tabletter.

Efter yderligere 1 uge konstaterede lægen, at kvinden havde en blodprocent på 4,5. Hun oplyste om mange og store blodige afføringer og blev indlagt på medicinsk gastroenterologisk afdeling, hvor der blev foretaget kikkertundersøgelse af mave og tarm, uden at disse kunne afsløre årsagen til blødningen. Da der var usikkerhed om kilden til blødningen, blev der efterfølgende foretaget gynækologisk undersøgelse og skanning af bughulen. Denne viste livmoderhalskræft med spredning.

Der blev klaget over, at der ikke ved konsultationerne hos praktiserende læge blev foretaget gynækologisk undersøgelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →