Klage over udfærdigelse af lægeerklæringer

Klage over udfærdigelse af lægeerklæringer

Patientklagenævnet fandt, at lægen ikke havde levet op til den almindeligt anerkendte faglige standard ved udfærdigelse af erklæringen. Lægen havde forud for udfærdigelsen hverken ved undersøgelse eller på anden måde skaffet sig det fornødne kendskab til de forhold, han udtalte sig om. Nævnet fandt videre, at det ikke med tilstrækkelig tydelighed fremgik, hvorfra de givne oplysninger stammede. Nævnet lagde herved vægt på, at det af erklæringen fremgik, at oplysningerne primært byggede på moderens udsagn, men også var bekræftet fra anden side.

Nævnet fandt endelig, at hvis lægen vurderede, at børnene var i risiko for at lide overlast, burde han have rettet henvendelse til de sociale myndigheder.

En læge udfærdigede en erklæring vedrørende en fars forhold til sine børn. Det fremgik af erklæringen, at denne primært byggede på moderens udsagn, men at den endvidere var bekræftet fra anden side. Erklæringen blev sendt til Statsamtet.

Af erklæringen fremgik bl.a., at faderen ved flere lejligheder havde været voldelig overfor kæresten, og at hans attitude havde været klart og udpræget psykopatisk/sociopatisk. Lægen anførte videre, at han med de oplysninger, han efterhånden havde samlet om faderen, fandt det overordentligt foruroligende, hvis faderen skulle have samkvemsret med børnene hver 2. weekend uden opsyn.

Sundhedsstyrelsen indberettede sagen til Patientklagenævnet.