Legislator Case Law & Legislation
W19991120425 DK

Klage over udfærdigelse af lægeerklæringer

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11204 Valid

Klage over udfærdigelse af lægeerklæringer

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at lægen fandt, at der ikke var baggrund for en fortsat sygemelding, herunder at han ikke inden afgivelsen af attesten undersøgte manden. Nævnet lagde vægt på, at lægen sygemeldte patienten for 2 uger, og at patienten herefter ikke henvendte sig til lægen. Det var således ikke på lægens foranstaltning, at manden var sygemeldt i 3 måneder.

Nævnet oplyste i den forbindelse, at der ikke eksisterer formaliserede raskmeldinger fra lægelig side, men at en sygemelding udfærdiges for et givet tidsrum. Det er således i overensstemmelse med sædvanlig praksis, at en læge antager, at den pågældende patient er rask, hvis lægen ikke hører fra patienten efter sygemeldingens udløb.

Endelig adm. afgørelse 1999 11204 Valid

En 37-årig mand havde ondt i lænderyggen, angiveligt på grund af hårdt fysisk arbejde. Han havde tidligere fået diagnosticeret let skævhed i lænderyggen samt muskelinfiltrationer. Ved en undersøgelse hos den praktiserende læge fandt lægen, at der ikke var tegn på alvorligere ryglidelse, men da en sammenhæng mellem øm ryg og hårdt fysisk arbejde ikke kunne afvises, gav han manden en sygemelding på 14 dage.

Lægen blev af kommunen bedt om at udfærdige en statusattest, hvor mandens aktuelle tilstand blev beskrevet, idet han nu havde været sygemeldt i 3 måneder. I attesten vurderede lægen, at manden formentlig ikke var egnet til meget tungt arbejde, og at der ikke var grund til fortsat sygemelding.

Der blev klaget over, at lægen raskmeldte manden uden forudgående undersøgelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →