Klager over ordination af afhængighedsskabende medicin

Klager over ordination af afhængighedsskabende medicin

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere lægens medicinordination.

Nævnet lagde vægt på, at lægen ved journaloptagelsen fik oplysninger om, at grundlaget for patientens behandling med Fenemal, Sirdalud og Imozop var henholdsvis epilepsilignende anfald, tics (ufrivillige ansigtstrækninger) og indsovningsbesvær, og at patienten gennem flere år havde fået denne medicin fast. Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten ifølge lægen fremviste medicinpakninger fra tidligere ordinationer af Fenemal, Surdalid og Imozop.

Nævnet fandt det på denne baggrund ikke kritisabelt, at lægen ved medicinordinationen formodede, at han havde tilstrækkeligt kendskab til patienten, og at han derfor kunne foretage ordinationen. Nævnet fandt endvidere, at lægen på de foreliggende oplysninger ikke havde grundlag for at tro, at patienten var selvmordstruet.

En 38-årig mand henvendte sig for første gang til sin praktiserende læge med henblik på udlevering af medicin. Han oplyste overfor lægen, at han var angst- og karakterneurotiker og i perioder havde et alkoholmisbrug, og at han i den forbindelse havde nogle epilepsilignende anfald. Lægen ordinerede ved konsultationen Fenemal (100 stk. á 100 mg, 1 tablet dagligt), Sirdalud (30 stk. á 2 mg, 3 tabletter dagligt) og Imozop (30 stk. á 7,5 mg, 1 tablet før sengetid).

3 dage efter konsultationen hos lægen blev patienten fundet død i sit hjem på grund af medicinforgiftning.

Der blev klaget over, at lægen ordinerede for stor mængde medicin uden at have det fornødne kendskab til patienten.