Klager over behandling og vurdering af symptomer fra ryggen

Klager over behandling og vurdering af symptomer fra ryggen

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere lægens information af kvinden. Nævnet oplyste, at spondylolistese i lænden forekommer relativt hyppigt og oftest påvises som et tilfældigt bifund i forbindelse med røntgenundersøgelse af hvirvelsøjlen. Lidelsen er normalt ikke symptomgivende og kræver kun kirurgisk behandling ved betydende symptomer. De væsentligste symptomer er tiltagende smerter over lænderyggen, og/eller tegn til påvirkning af nerverne til benene. Nervepåvirkning viser sig ved smerter, nedsat kraft, føleforstyrrelser og ændrede refleksforhold. Nævnet lagde vægt på, at kvinden på tidspunktet for undersøgelsen hverken havde gener fra ryg eller ben, hvorfor den påviste spondylolistese på dette tidspunkt var betydningsløs. Nævnet fandt videre, at det generelt er op til den behandlede læge i en given situation at vurdere den vægt, hvormed en diagnose skal præsenteres. I den konkrete situation skønnede lægen, at fundet var betydningsløst, hvorfor den blidere formulering svag ryg blev valgt. Nævnet lagde videre vægt på, at kvinden ved konsultationen blev orienteret om at undgå rygbelastende arbejde samt at henvende sig på ny ved gener.

En 22-årig kvinde konsulterede i september 1994 sin læge, idet hendes lærer havde bemærket en skævhed i hendes ryg. Lægen fandt ved sin undersøgelse, at der var mistanke om en ganske let krumning i brysthvirvelsøjlen. Hun ordinerede en røntgenundersøgelse af bryst og lændehvirvelsøjlen og anbefalede et øvelsesprogram, da patientens rygmuskler ikke var særligt udviklede.

Af røntgenbeskrivelsen fremgik, at der dels var let skævhed, og at der dels var en såkaldt ægte fremadglidning af hvirvellegemte mellem 5. lændehvirvel og korsbenet (spondylolistese) med en afglidning svarende til et halvt hvirvellegeme. Kvinden blev orienteret om resultatet af røntgenundersøgelsen af en læge, der vikarierede for hendes sædvanlige læge. Lægen oplyste, at kvinden havde en svag ryg og bad hende komme igen, hvis hun fik ondt i ryg eller ben. Lægen sikrede sig i den forbindelse, at kvinden ikke havde hårdt fysisk arbejde.

Frem til marts 1997 havde kvinden varierende smerter i benene. Hun var derfor i 1996 henvist til en speciallæge i reumatologi, der konkluderede, at der var tale om et såkaldt compartment- syndrom i forbindelse med intensiv træning, og i 1997 blev hun henvist til ortopædkirurgisk afdeling, hvor man anbefalede en operation for spondylolistesen.

Der blev bl.a. klaget over, at lægen ikke informerede kvinden om, at hun havde en svær ryglidelse.