Legislator Case Law & Legislation
W19991118925 DK

Klager over behandling og vurdering af symptomer fra ryggen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 11189 Valid

Klager over behandling og vurdering af symptomer fra ryggen

Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at lægen henviste til kvinden til at henvende sig i konsultationen. Nævnet lagde vægt på, at han havde lang tids kendskab til kvindens sygdom, og at der blev aftalt en konsultation til den pågældende dag.

Endelig adm. afgørelse 1999 11189 Valid

En 71-årig kvinde, der gennem en periode havde haft rygsmerter af varierende styrke, og som med god virkning havde fået fysioterapeutisk behandling, henvendte sig telefonisk den 10. november 1998 til sin praktiserende læge og klagede over en forværring af rygsmerterne. Lægen foreslog behandling med et gigmiddel og henviste til fysioterapi. Kvinden blev herefter behandlet hos en fysioterapeut. Kvinden henvendte sig på ny til lægen den 23. november, idet den smertestillende behandling ikke havde hjulpet. Lægen ordinerede derfor Dolol mod smerter. Den 30. november henvendte kvinden sig igen telefonisk til lægen og bad om et sygebesøg, idet der ikke var fremgang i behandlingen. Lægen tilbød, at hun kunne komme i konsultation, hvilket burde være muligt, når hun kunne tage til fysioterapeutisk behandling. Det fremgår af journalen, at datteren senere samme dag henvendte sig i konsultationen og aftalte, at hun kunne bringe moderen derhen. Dette blev imidlertid ikke til noget, da datteren havde et ærinde et andet sted.

Den 1. december ringede kvinden efter en ambulance og blev akut indlagt på en medicinsk afdeling. Det blev vurderet, at smerterne skyldtes et tryk på den 4. nerverod i lændehvirvelsøjlen, måske forårsaget af en diskusprolaps, tryk på nerven fra en muskel eller tryk på en nerve (peroneusnerven) i højde med knæet.

Der blev klaget over, at lægen den 30. november afviste at aflægge sygebesøg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →