Landsskatteretskendelse

Landsskatteretskendelse

Gaveafgift

- ægtefællers overdragelse af aktier til børn

- afgiftsgrundlag

- succession

Reference

ABL § 11

Klagen til Landsskatteretten vedrører gaveafgiftsberegning i forbindelse med gaveoverdragelse af nom. 9.450 kr. aktier i selskabet B fra moder til søn.

Det fremgik af sagen, at moderen ved gavebrev af 28. december 1998 overdrog nom. 3.150 kr. A-aktier og nom. 6.300 kr. B-aktier i B til hver af sine 3 børn. Samtidig overdrog hendes ægtefælle ligeledes til hver af de 3 børn nom. 46.850 kr. A-aktier og nom. 93.700 kr. B-aktier i samme selskab.

Klagerens revisor havde opgjort stemmeværdierne i selskabet således

Nom.kr.

Stemmer

A-aktier

195.000

19.500

B-aktier

390.000

3.900

I alt

585.000

23.400

Ægtefællernes aktieoverdragelse til børnene omfattede

Fader

A-aktier

140.550

14.055

B-aktier

281.100

2.811

Moder

A-aktier

9.450

945

B-aktier

18.900

189

Ægtefællerne tilsammen

450.000

18.000

For moderens vedkommende var der indgivet gaveanmeldelse for hvert af børnene, hvor aktierne var ansat til en handelsværdi svarende til kurs 2.330 kr. = 220.185 kr. Gavens værdi var reduceret med et afgiftsfrit bundbeløb på 42.500 kr. og en passivpost på 35.651 kr., hvorefter afgiftsgrundlaget udgjorde 142.034 kr. Heraf var betalt gaveafgift med 15 % = 21.305 kr.

Told- og Skatteregionen havde beregnet gaveafgift således

Gavens værdi, som anmeldt

220.185 kr.

Afgiftsfrit beløb

42.500 -

Afgiftspligtigt beløb

177.685 kr.

Gaveafgift

26.652 kr.

Told- og skatteregionen havde som begrundelse for ikke at godkende afgiftsberegningen i gaveanmeldelsen anført, at det fulgte af § 11 i aktieavancebeskatningsloven, at succession kun var mulig, når den enkelte overdragelse af aktier udgjorde mindst 15 % af stemmeværdien. For faderens vedkommende var kravet opfyldt, mens der ikke fra moderen var overdraget 15 % af stemmeværdien. Der kunne ikke ske sammenlægning af gaverne.

Revisoren havde nedlagt påstand om, at gaveafgiftsberegningen skulle foretages som i gaveanmeldelsen, således at overdragelsen skete med succession, hvorved afgiftsgrundlaget skulle reduceres med en passivpost på 35.651 kr. Subsidiært at gaveoverdragelsen skete med succession, men at der kunne indrømmes et afgiftsfrit bundbeløb for ægtefællerne tilsammen.

Revisoren havde til støtte for påstanden anført, at hvert barn fra ægtefællerne tilsammen havde fået overdraget 25,6 % af den samlede stemmeværdi, idet der til den samlede aktiekapital var knyttet i alt 23.400 stemmer. Revisoren havde henvist til cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 til aktieavancebeskatningsloven, punkt 14, hvoraf fremgik, at succession var mulig, såfremt de overdragne aktier udgjorde mindst 15 % af stemmeværdierne i selskabet. I denne forbindelse var anført, at overdragelse til flere personer i sameje, blev betragtet som en overdragelse, der gav adgang til succession, når blot den samlede post, der blev overdraget, mindst udgjorde 15 % af stemmerne.

Revisoren havde endvidere henvist til, at det eksempelvis fremgik af ligningsvejledningen afsnit A.A.4, at der i personskatteloven var indbygget en række sambeskatningselementer vedrørende overførsel mellem ægtefæller, hvilket bl.a. gjaldt uudnyttede bundfradrag, personfradrag og underskud. Ligeledes skulle skatteberegningen vedrørende ægtefællernes kapitalindkomst og aktieindkomst opgøres under et.

Det var revisorens opfattelse, at ægtefæller ligeledes i relation til gaver blev betragtet under et, idet der ikke ved gaveoverdragelser mellem ægtefæller blev beregnet nogen afgift. Der var således mellem ægtefæller en række sambeskatningselementer indbygget i skattelovgivningen. Ægtefællernes overdragelse af aktier til de tre børn skulle derfor betragtes samlet, hvorved den overdragne stemmeværdi udgjorde 25,6 % og dermed oversteg kravet om mindst 15 % i aktieavancebeskatningsloven § 11.

Endelig havde revisoren anført, at det forhold, at en forudgående gaveoverdragelse af moderens aktier til faderen ville have betydet, at overdragelsen til børnene fuldt ud kunne ske med succession, burde føre til, at også moderens overdragelse kunne ske med succession. Det burde efter hans opfattelse ikke være sådan, at tekniske krumspring skulle være afgørende for, om der var adgang til succession eller ej.

Landsskatteretten bemærkede

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 11 kunne parterne i visse familieoverdragelser i levende live af hovedaktionæraktier aftale, at erhververen indtrådte i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen, såfremt den enkelte overdragelse af aktier udgjorde mindst 15 % af stemmeværdierne i selskabet.

Hvis der i forbindelse med en overdragelse med succession skulle erlægges gaveafgift, skulle der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver, jf. kildeskattelovens § 33 D.

Det bemærkedes, at der ved lov nr. 1119 af 21. december 1994 om ændring af lov om afgift af arv og gave og forskellige skattelove (Lempelse af generationsskifteafgifter m.v.) blev indført et principskifte i forhold til den hidtidige retstilstand, jf. lovens § 21, stk. 4, 3.pkt., sammenholdt med § 48, stk. 2, idet lovens § 44, stk. 4, blev affattet således: "Det er uden afgiftsmæssig betydning, om de i stk. 2 og stk. 3, nr. 2, nævnte gavebeløb blev givet af fælleseje, skilsmissesæreje eller særeje, og om de indgik i modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje eller særeje." Lovændringen indebar, at ægtefæller fremover skulle anses for to selvstændige gavegivere uanset formueordningen i deres ægteskab.

Arve- og gaveafgiftsloven blev ophævet med virkning fra den 1. juli 1995, hvor boafgiftsloven trådte i kraft. Princippet om at anse ægtefæller for to selvstændige gavegivere blev overført til boafgiftsloven, der ikke havde en bestemmelse svarende til arve- og gaveafgiftslovens § 21, stk. 4, 3. pkt. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik: "Ægtefæller anses for fremtiden som to selvstændige arveladere og to selvstændige arvinger, uanset om de har formuefællesskab, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. .... Dette svarer til det principskifte, der gennemførtes for så vidt angår gaver ved ændringen af arve- og gaveafgiftsloven i december 1984. .... Ægtefæller anses som to selvstændige gavegivere og gavemodtagere."

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt herefter, at der ikke var hjemmel til at sammenlægge gaveoverdragelser fra ægtefæller ved vurderingen af, om der var overdraget mindst 15 % af stemmeværdierne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, hvorefter moderens overdragelse af aktier ikke kunne ske med succession.

Et retsmedlem fandt, at overdragelsen kunne ske med succession, idet hensigten med at anse ægtefæller som selvstændige arveladere var at lette overdragelser. Her havde det den modsatte virkning, og det var ikke hensigten med lovændringen.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Ved gaver ydet fra ægtefæller til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Der kunne derfor ikke ske sammenlægning af to ægtefællers gaver i form af aktier til børn ved vurderingen af, om der kunne ske succession efter aktieavancebeskatningslovens § 11 i forbindelse med beregning af gaveafgiften. Kravet om at der skal overdrages mindst 15 % af stemmeværdien kunne herefter ikke anses opfyldt ved overdragelse af aktier fra moder til børn.